Tradition tro:

Helligdagene bød på mange indbrud

Nordsjællands Politi melder igen om mange indbrud i kredsen i løbet af pinsen

Af
Anne Dahl Kristensen

I Rudersdal er der registreret otte tilfælde af indbrud i private boliger i løbet af pinsen. Det er gået ud over villaer på Ravnsnæsvej, Kajerødgade, Tranekærvej, Bistrupvej i Birkerød, Præsteager og Ellehaven i Trørød, Flintemarken i Vedbæk og Rudersdalsvej i Holte.

I langt de fleste tilfælde af indbrud var der ved anmeldelsen til politiet endnu ikke skabt overblik over de stjålne ting, da familierne først lige er vendt hjem efter pinseferie.

Kun i et enkelt tilfælde er det opgjort, at der er stjålet valuta, en taske af mærket Gucci samt et smykkeskrin med smykker.

Det oplyser Nordsjællands Politi.

Publiceret 22 May 2018 00:00

Rudersdal Avis nyhedsbrev

Tilmeld dig vores nyhedsbrev og få nyheder hver dag fra Rudersdal Avis
SENESTE TV