Lad ikke værdier ligge i bilen

Nordsjællands Politi melder igen om flere indbrud i biler

Af
Signe Steffensen

En 81-årig kvinde var kun væk fra sin bil godt en halv time, men det var rigeligt med tid for tyven. Bilen, en Mazda, holdt parkeret på Trørødvej og indbruddet er sket fra onsdag 13.35-13.50. En siderude er knust, og der er stjålet en gul stoftaske med brune stropper. Den indeholdt en pung med diverse kort og kontanter.

I Birkerød gik det ud over en lastbil på Frejasvej. Her er indbruddet sket fra tirsdag kl. 22 til onsdag kl. 06. Bagruden er knust og der er stjålet godt 20 stykker el-værktøj.

Publiceret 14 June 2018 16:05

SENESTE TV