Flere biler er blevet udsat for hærværk i løbet af weekenden. Det gik blandt andet ud over denne VW Golf. Privatfoto

Flere biler er blevet udsat for hærværk i løbet af weekenden. Det gik blandt andet ud over denne VW Golf. Privatfoto

Flere biler udsat for hærværk i Holte

I løbet af weekenden er der sket hærværk mod flere private biler

Af
Anne Dahl Kristensen

I tidsrummet mellem søndag kl. 16.00 og mandag kl. 11.00 er bagruden i en rød Renault Megane blevet smadret. Det er sket, imens bilen holdt parkeret på Pilekæret i Holte. Ved anmeldelsen til politiet var det endnu ikke klarlagt, om det var stjålet noget fra bilen.

I løbet af weekenden i perioden mellem fredag kl. 20.00 og mandag kl. 17.15 er der ligeledes begået hærværk mod to biler, der holdt parkeret på Rudemarken i Holte. Her var der tale om en sort Skoda Fabia samt en sort VW Golf.

Her er der blevet sparket på forskærmen, og der er kommet buler i kølerhjelmen. Skaderne vurderes til at løbe op cirka 12.000 kr., og borgeren, som bor på adressen, har fundet en taxabon på stedet, hvor det kan ses, at turen er sluttet søndag kl. 03.05. Samtidig kan han på sin videoovervågning se personer stige ud af taxaen.

Han opfordrer derfor gerningsmændene til at melde sig selv til Nordsjællands Politi.

Publiceret 28 August 2018 16:00

SENESTE TV