Bilbrande undersøges nærmere efter tip fra vidne

Politiet undersøger nu, om branden var påsat, da flere biler udbrændte i Nærum i lørdags

Af
Anne Dahl Kristensen

Lørdag aften kl. 22.28 udbrændte to biler, der holdt parkeret på Langhaven i Nærum, og yderligere to biler blev sod- og røgskadet.

Da politiet ankom til stedet lørdag aften, var brandene slukket, og i første omgang antog politiet, at der var tale om en "almindelig brand" eller en teknisk fejl, der havde antændt bilerne.

Men nu oplyser Nordsjællands Politi, at de har sendt sagen videre til nærmere efterforskning. Det sker fordi politiet har modtaget en henvendelse fra et vidne, der har set tre personer stå ved bilerne i det pågældende tidsrum. Det skal derfor nu undersøges, om branden var påsat.

Publiceret 14 September 2018 16:00

SENESTE TV