Mand svindlede sig til en flaske vin

Det lykkedes mandag eftermiddag en mand at snyde ekspedienten i en butik på Vedbæk Stationsvej

Mandag kl. 17.39 modtog Nordsjællands Politi en anmeldelse om, at der i en butik på Vedbæk Stationsvej kl. 13.40 kom en mand ind, som ønskede at betale for en flaske vin med en 1000-kroneseddel.

Da byttepengene blev lagt på disken, spurgte han den ansatte efter en pose til vinen, og mens den ansatte fandt en pose frem, tog manden både byttepengene og 1000-kronesedlen, som også stadig lå på disken. Dette blev først opdaget, da manden var forsvundet fra stedet.

Manden beskrives som værende:

Østeuropæisk af udseende, 40-50 år, 180-185 cm., kraftig kropsbygning, brun i huden og med kort sort hår. Talte ikke dansk og var iført sort tynd jakke.

Det oplyser Nordsjællands Politi.

Publiceret 25 September 2018 16:00

SENESTE TV