Spritbilist standset på motorvej

En vågen borger fik alarmeret politiet, der efterfølgende kunne anholdte den påvirkede bilist

En borger kontaktede natten til mandag kl. 0.31 politiet for at fortælle, at en medbilist kørte meget slingrende ad Bistrupvej og flere gange kørte over i den modsatte vejbane.

En patrulje fandt og standsede bilen på Hillerødmotorvejen, og da føreren, en 37-årig mand fra Frederikssund, var påvirket af alkohol i højere grad end det tilladte, blev han taget med på hospitalet for at få taget en blodprøve, som skal fastlægge hans nøjagtige promille.

Det oplyser Nordsjællands Politi i deres døgnrapport.

Publiceret 10 December 2018 14:00