39-årig mand fik knytnæve i ansigtet midt på Birkerød Hovedgade

Mandag aften blev en mand slået i hovedet på Birkerød Hovedgade

En 39-årig mand blev mandag aften kl. 20.27 slået med knytnæve i ansigtet.

Overfaldet skete i Birkerød Hovedgade, og årsagen til volden skal formentlig findes i en uoverensstemmelse om noget håndværkerarbejde.

Det skriver Nordsjællands Politi i deres døgnrapport.

Gerningsmanden beskrives som en mand på 20-25 år, 180 cm høj med kort, mørkt, hår.

Han var iført mørk dunjakke og Adidasbukser med hvide striber.

adk

Publiceret 12 March 2019 12:30

SENESTE TV