Mistænkelig mand ringede på døren

En beboer på Birkevej blev onsdag formiddag overrasket af en uventet gæst

Kl. 11.48 ringede det på døren i en bolig på Birkevej.

Da beboeren åbnede døren, stod der en fremmed mand, der nervøst forklarede på engelsk, at boligens tag havde asbest.

Den fremmede talte usammenhængende, og anmelderen havde på fornemmelsen, at den fremmede ville undersøge, om der var nogen hjemme på adressen med henblik på at begå indbrud.

Den fremmede beskrives som:

Mand, 35-40 år, 170-175 cm høj, østeuropæisk af udseende, iført brun hue, sort jakke, brune bukser, sorte sko. Kørte i en hvid Peugeot kassevogn med polske nummerplader.

Det oplyser Nordsjællands Politi i deres døgnrapport.

Publiceret 21 March 2019 11:35

SENESTE TV