Flugtbil fra voldsom skudepisode fundet i Nærum

To mænd blev tirsdag eftermiddag skuddræbt i Herlev. Hændelsen trækker tråde til Nærum, hvor flugtbilen senere blev fundet

Sent tirsdag eftermiddag blev to mænd dræbt i forbindelse med en skudepisode på Sennepshaven i Herlev.

Der blev afgivet flere skud i området, og begge mænd døde af deres kvæstelser.

Det fremgår ikke, hvad der er gået forud for skyderiet, men der er skudt med både pistoler og automatrifler, skriver Berlingske.dk

Af avisen fremgår det ligeledes, at gerningsmændene efterfølgende flygtede i en lys Audi stationscar, som senere blev fundet efterladt på Skodsborgvej i Nærum.

Har du set noget, hører politiet meget gerne fra dig.

"Vi vil meget gerne høre fra folk, som enten har set den lyse Audi på vejen fra Sennepshaven til Skodsborgvej eller måske set gerningsmændene skifte bil på Skodsborgvej," siger vicepolitiinspektør Søren Rye til Berlingske.dk.

adk

Publiceret 26 June 2019 14:15

SENESTE TV