arkivfoto

arkivfoto

Opdateret: Mistænkeligt forhold i Vedbæk- var slet ikke mistænkeligt

Pædagogmedhjælper var på nostalgisk biltur i sit barndoms land og endte med at blive mistænkt for at være indbrudstyv

OPDATERET Ifølge en anmeldelse, som indløb til Nordsjællands Politi søndag kl. 21.22 kørte en mand rundt i en bil på vejene omkring Henriksholms Alle og filmede husene. En patrulje kørte til stedet, men manden og bilen var ikke længere at finde i området.

Den mistænkelige mand, hvis gamle sølvgrå Mercedes med rust på den ene side blev beskrevet i politiets døgnrapport, har siden selv henvendt sig til politiet. Manden, der bor i Sverige, pendler hver dag til Rudersdal, hvor han arbejder som pædagogmedhjælper. Han er opvokset i Rudersdal, hvor hans familie stadig bor og det var dem, der fortalte om det nye boligområde ved Henriksholms Alle og hvor flot det var blevet.

Han var nysgerrig på selv at se udviklingen på det gamle militære område og kørte forbi og tog en video med sin telefon. Derfor synes han, at det var grænseoverskridende, at der pludselig bliver delt et billede af hans bil i en privat facebookgruppe. Ikke mindst da han i forbindelse med sit arbejde dagligt kører i området, hvor hans bil selvsagt også holder parkeret.

Publiceret 29 July 2019 12:15