DEBAT:

Europol en gang til

Af Jeppe Vejlby Brogård, næstformand i SF-Rudersdal

Dansk Folkepartis næstformand i Rudersdal, den danskklingende Peter von der Wehle, mener i Rudersdal avis 19. december, at Udenrigsministeren blåstempler "Aftale med Europol om operativt og strategisk samarbejde" sammenlignet med medlemskab af Europol. Danmark får fire ansatte i Europol til at søge og indberette i European Informationssystem (EIS). Ifølge PW står ja-sigerne tilbage med røde ører efter folkeafstemningen i 2015 om at afskaffe retsforbeholdet.

PW forbigår behændigt en stribe ulemper i Udenrigministerens redegørelse. For eksempel får Danmark slet ikke adgang til det nye Quering Europol System (QUEST). De fire ansatte i Europol koster 3,8 mio. kr. oven i 11 mio. kr. vi i forvejen skal betale for Europol. De erstatter direkte søgeadgang og indberetninger i EIS og QUEST for 8.000-10.000 ansatte i dansk politi.

Aftalen er altså 35 procent dyrere end almindeligt medlemskab. Alligevel er udbyttet en flaskehals på 0,5 promille af fuldt medlemskab. Det er dermed dokumenteret, at DF vildledte vælgerne op til folkeafstemningen ved at påstå, at vi fik en ligeså god aftale udenfor Europol. Det kan de ikke være stolte af.

Publiceret 20 December 2017 11:54

SENESTE TV