Farvel og kebab:

Kommunen tvinger Cetin til at give op

Først fik han lov. Så fik han en opsigelse. Så blev han lovet hjælp og nu må han give op. Cetin Aslan har solgt sin kebabvogn

Af
Thomas Schiermacher

Cetin Aslan slog ud med armene, da vi sidst besøgte ham i kebabvognen overfor Birkerød Station. “Hvad kan jeg gøre?,” sagde han. Og han kunne intet gøre.

Ifølge Niels Helmø, der har hjulpet ham med at søge tilladelser og med at lede efter en ny plads til kebabvognen, har kebab-manden givet op.

resignationen kommer efter Rudersdal Kommune trak Cetin Aslans tilladelse tilbage efter vognen havde haft åben i kun en uge. Og nu er det endegyldigt slut.

Det fortæller Niels Helmø i en mail.

“Cetin har nu solgt sin vogn og den er fjernet fra Birkerød. Ansøgning om stadeplads behandles i øjeblikket i Frederikssund. Cetins plan er at købe en anden hvis han får tilladelse,” skriver han.

 

 

 

billedet er taget for to uger siden og det var en opgivende kebabmand, der fortalte om fremtidspersektiverne. Foto: Thomas Schiermacher

billedet er taget for to uger siden og det var en opgivende kebabmand, der fortalte om fremtidspersektiverne. Foto: Thomas Schiermacher

Publiceret 06 February 2018 08:00

Rudersdal Avis nyhedsbrev

Tilmeld dig vores nyhedsbrev og få nyheder hver dag fra Rudersdal Avis
SENESTE TV