Naboer opdagede indbrud i Gl. Holte og Søllerød

Onsdagens døgnrapport hos Nordsjællands Politi melder om tre indbrud i Rudersdal

Af
Signe Steffensen

Det første af slagsen skete på Højleddet i Gl. Holte. Det er sket i tidsrummet fra 1. februar kl. 10 til 7. februar kl. 11.30. Det var naboen, der opdagede indbruddet, så der var ved anmeldelsen til politiet ikke skabt overblik over, hvad der eventuelt er stjålet fra boligen.

Ligeledes gik det ud over en villa på Søllerødgårdsvej i Søllerød mandag 5. februar kl. 11 til onsdag den 7. februar kl. 17.30. Her er et vindue brudt op, og også her var det naboen, der opdagede det, da ejeren ikke var hjemme. Derfor er der heller ikke i dette tilfælde overblik over, hvad der er stjålet.

Til gengæld er der blandt andet stjålet en iPad fra en villa på Ellehaven i Trørød, da der var indbrud her onsdag mellem kl. 8-19. Tyven har kun været i den ene del af huset.

Publiceret 08 February 2018 15:30

Rudersdal Avis nyhedsbrev

Tilmeld dig vores nyhedsbrev og få nyheder hver dag fra Rudersdal Avis
SENESTE TV