DEBAT:

Idrætshaller i Holte

Af Henrik Hjortdal, formand for Alternativet i Rudersdal

Alle partier erkender, at der er behov for mere idrætshalkapacitet i Holte. Kommunalbestyrelsen besluttede derfor i budgetforliget for 2018 at afsætte 20 mio. kr. til en start.

Sagen blev behandlet i byrådet 24. januar, men borgmesteren måtte sende sagen tilbage til Økonomiudvalget. Det forlyder, at det skyldes nye oplysninger, som betyder, at budgetforligets første beslutning om ikke at tilgodese Holte Hallerne, men bygge ud på Dronninggårdskolen, ikke holder.

Det forlyder bl.a., at der ligger en konsulentrapport fra september sidste år, som politikerne ikke har haft kendskab til, da de traf beslutningen om Dronninggårdhallen. Af denne skulle det fremgå, at der modsat det hidtil oplyste ikke er noget akut renoveringsbehov på Droninggårdskolens gymnastiksale. I lyset af de store udgifter og den store offentlige bevågenhed sagen har, vil jeg høre om vi kan få offentliggjort denne rapport?

Publiceret 12 February 2018 12:42

Rudersdal Avis nyhedsbrev

Tilmeld dig vores nyhedsbrev og få nyheder hver dag fra Rudersdal Avis
SENESTE TV