Lige nu:

Øksemand går frit rundt - Politiet: Hjælp os!

Nordsjællands Politi har holdt pressemøde om økseoverfaldet på en tankstation i Birkerød.

To 19-årige blev ramt i hovedet og på overkroppen.

Politiet har indledt en sand menneskejagt på gerningsmanden. Han er fortsat i lokalområdet, mener politiet.

Politiet er massivt til stede i Birkerød og omegn.

"Vi opfordrer folk til at henvende sig til os. Vi anser gerningsmanden for at være farlig, og derfor skal folk afholde sig fra at gøre noget ved personen.  Folk skal henvender sig til politiet på tlf. 114," siger chefpolitiinspektør hos Nordsjællands Politi, Magnus Andresen.

Politiet vil endnu ikke offentliggøre navnet på øksemanden, selv om hans far er stået frem og har fortalt, at sønnen er blevet skadet af en langvarig isolationsfængsling i forbindelse med en dom for et røveri.

Publiceret 18 February 2018 14:43

Rudersdal Avis nyhedsbrev

Tilmeld dig vores nyhedsbrev og få nyheder hver dag fra Rudersdal Avis
SENESTE TV