Her er øksemandens farlige kriminelle fortid

Den mand, som politiet med store styrker jagter for økseoverfaldet i Birkerød, har en dyster kriminel fortid.

"Han har lavet nogle dumme ting - nogle røverier," har den efterlystes far, Abdelkader Salem Al-Tamimi, fortalt til BT.

"Efter nogle måneder i Canada kom han hjem og meldte sig selv. Han vil tage sin straf og starte på en frisk," sagde fararen.

Ifølge BTs oplysninger har den 29-årige formodede gerningsmand været involveret i to røverier i Netto-butikker i henholdsvis Holte og Fredensborg tilbage i november 2012.

Tre maskerede gerningsmænd forsøgte sig først i Holte, hvorefter de kørte videre til Fredensborg, hvor de truede personalet med en kniv. Senere samme aften kørte gerningsmændene dog galt. Den ene gerningsmand sad fastklemt i bilen, mens de to andre tog flugten og blev efterlyst af politiet.

 

Publiceret 19 February 2018 09:36

Rudersdal Avis nyhedsbrev

Tilmeld dig vores nyhedsbrev og få nyheder hver dag fra Rudersdal Avis
SENESTE TV