Politiet - lige nu:

Desperat øksemand på flugt har røvet bank

Midt- og Vestsjællands Politi modtog klokken 12.26 et alarmopkald fra Danske Bank, Torvet 6 i Ringsted, om et netop overstået røveri. Midt- og Vestsjællands Politi arbejder ud fra en tese om, at gerningsmanden til røveriet kan være identisk med gerningsmanden, der lørdag stod bag økseoverfaldet på en tankstation i Birkerød.

Manden truede med en kniv personalet og fik udleveret et kontantbeløb, som han puttede i en medbragt NETTO-pose.

Efterforskningen har vist, at røveren flygtede fra stedet i en bil, der beskrives som:

Sølvgrå Hyundai Getz

personbil, årgang 2003

nummerplade: VJ57665

Bilen blev i går, søndag aften kl. ca. 22.35, stjålet fra Frederikssundsvej, København NV, med bilnøglerne i tændingen.

Midt- og Vestsjællands Politi kan endvidere offentliggøre overvågningsfotos fra Danske Bank, Ringsted, af røveren, der beskrives som:

Mand, ikke etnisk dansker af udseende, ca. 25 år, 170-175 cm, Kropsbygning: Spinkel, Hudfarve: Brun, Hårlængde: Kort, Yderligere kendetegn: let krøllet hår, smalt hovede, iført: Bordeaux/brun jakke, sort hættetrøje under jakke, mørke cowboybukser, sko med lyse såler, mørk hue, medbragte: gul NETTO-pose, Bevæbning: kniv.

Politiet er massivt til stede i Ringsted-området med henblik på efterforskning af røveriet og eftersøgning af den mistænkte mand.

Henvendelser i sagen bedes givet til Midt- og Vestsjællands Politi på tlf. 46 35 14 48 eller via nærmeste politi via tlf. 114.

Publiceret 19 February 2018 15:10

Rudersdal Avis nyhedsbrev

Tilmeld dig vores nyhedsbrev og få nyheder hver dag fra Rudersdal Avis
SENESTE TV