Blandede Bolcher åbner igen

Galleriet Blandede Bolcher på Birkerød Hovedgade 45 åbner igen torsdag 22. februar med en ny opstilling og to nye medlemmer af kunstnergruppen

Birgitte Michaelsen, som bor i Birkerød, har specialiseret sig i pilefletning, og sælger kurve i pil og bark. Bente Andersen udstiller store malerier.

Ellers vil der være kunstværker fra store akrylmalerier til grafikbilleder, keramik, glaskunst, smykker, sjaler, tasker og ting i sælskind, oplyser man fra galleriet.

De i alt 14 udstillende kunstnere er Bente Andersen, Bente Begtrup, Birgitte Michaelsen, Else Nascou, Gert Christensen, Jette Sværdpiil, Lene Larsen, Lis Karlin, Lisa Damsgaard, Lise Sonne Rasmussen, Luc de Visme, Sanne Toft, Susanne Carstensen og Ulla Meng Høg.

Galleriet har åben torsdage og fredage kl. 12-17 30 og lørdage kl. 10-14.

jesl

Publiceret 20 February 2018 14:00

Rudersdal Avis nyhedsbrev

Tilmeld dig vores nyhedsbrev og få nyheder hver dag fra Rudersdal Avis
SENESTE TV