Whist med et venskabeligt tvist

I Høsterkøb Whistkklub hersker nostalgien. Igennem 60 år har medlemmerne troligt indfundet sig ved spillebordet hver mandag til en omgang klassisk kortspil

Af
Anne Dahl Kristensen

“Der fik vi sgu et stik, Lissie.”

Det er mandag aften, og cirka 20 mennesker er samlet i Høsterkøb Forsamlingshus med det ene formål at spille kort. Præcis som det er sket igennem de sidste 60 år.

Imens smartphones og spillekonsoller har gjort deres markante indtryk på ungdommen, har en gruppe lokale borgere troligt holdt fast i det klassiske kortspil. Igennem seks årtier er der blandet, delt kort ud og ført pointstatistik på klassisk manér i Høsterklub Whistklub. Men der er meget mere end point på spil. For spillekortene bidrager i høj grad også til hygge og fællesskab.

Besøget under mandagens dyst er på mange måder som at træde et skridt tilbage i tiden.

Vi befinder os i den idylliske landsby, Høsterkøb, der er kendt for sine bindingsværkshuse og gadekæret midt i byen. Alene den støvede duft og de høje paneler i det lille forsamlingshus sender hurtigt tankerne tilbage til de nordfynske forsamlingshuse, som har dannet rammen om konfirmationer, runde fødselsdag og andre familiefester i min barndom. Kun revyscenen med de tunge, røde velourgardiner mangler for at fuldende billedet.

Men man skal ikke lede længe, før man støder på endnu et klassisk klenodie. På det ene bord er flere gamle tobaksdåser sirligt stillet frem. Heri ligger kassebeholdningen og spillekortene, og tobaksmærkerne Porter House og Sweet Dublin minder om en tid, der var engang.

En tid, hvor udsigten til spillemakkeren ikke har været lige så klar som den er i dag, men hvor forsamlingshuset i stedet har været indhyllet i en tæt, blågrå tobakståge.

Traditionen bevares

Det har formentlig været scenariet, da det hele startede den første mandag i januar tilbage i 1958. Svend Mogensen, der var købmandens søn i Høsterkøb, var initiativtager og fik dengang samlet 40 medlemmer. Hvis ikke alle var mænd, så var i hvert fald langt størstedelen. En af dem er Kaj Ole Larsen, der stadig er medlem den dag i dag, og som også spiller med denne mandag.

“Da jeg var barn, spillede vi jo kort hele tiden. Mine forældre spillede også, og jeg kan huske, at jeg fik lov til at spille min mors kort, når hun skulle ud og lave kaffen. Det var meget almindeligt dengang at spille kort, når man var sammen, og det har jeg altid holdt fast i,” fortæller Kaj Ole Larsen.

Da han begyndte som medlem af Høsterkøb Whistklub, var han 24 år gammel og dermed et af de yngre medlemmer. Men i dag er det ikke ligefrem ungdommen, der præger foreningen.

“I dag er gennemsnitsalderen vel i nærheden af de 75 år. Der er vist et enkelt medlem, der stadig går på arbejde, men ellers er vi alle pensionister,” konstaterer Kaj.

Han har ikke tid til at snakke mere, for de tre andre spillere ved bordet venter på ham, så de kan komme videre i spillet.

Kaj Ole Larsen har spillet med i alle de 60 år, som whistklubben har eksisteret.

Kaj Ole Larsen har spillet med i alle de 60 år, som whistklubben har eksisteret.

Æren er på spil

Der er nemlig en fast dagsorden i forsamlingshuset hver mandag. Deltagerne mødes kl. 19, og de spiller frem til 22.30-tiden. Alt i alt spiller de 48 spil, og efter de første 24 runder er der pause, hvor man kan socialisere og få sig en tår at drikke. 

Deltagerne spiller i par, og for hvert 8. spil bliver der skiftet makker. Og der bliver nøje ført regnskab, så pointudviklingen kan følges. Der er nemlig penge på spil. Vinderen får førstepræmien i form af 75 kr., imens den næstbedste spiller må nøjes med andenpræmien på 50 kr. Det er småbeløb, men det er vigtigt for motivationen. 

“Vi spiller jo for at vinde, og ikke mindst for at kunne gå herfra med æren i behold,” lyder det fra en af spillerne ved det andet bord. 

Og her har Kaj Ole Larsen muligvis en fordel. 

“Når man har spillet i så mange år, som jeg har, begynder man jo at kunne huske alle kortene og de forskellige meldinger. Men omvendt når vi jo også en alder nu, hvor vi begynder at glemme tingene igen, så på den måde, hænger det nok meget godt sammen,” lyder det hjerteligt og muntert fra Kaj.

Kvinder er velkommen

“Jeg melder pas,” lyder det fra et af bordene, imens han anden kommer med konstateringen “Vi får kun 3-4 stik. Det må vi jo tage som en oplevelse.”

Det er tydeligt at mærke, at deltagerne her i foreningen har det godt med hinanden. De hygger sig. Og den enslydende melding rundt ved bordene er da også, at det er det sociale samvær, der trækker, når kortspillerne troligt møder op mandag efter mandag.

“Det er lige før, at der er lidt krise, når vi holder sommerferie,” griner Kaj.

Foruden de ugentlige spilledage holder klubben også generalforsamlinger, julefrokoster og sommerudflugter, og det er da også netop på grund af fællesskabet, at klubben har tiltrukket fire kvindelige spillere.

“Vi er kun fire kvinder, men vi kan begå os,” siger Lissie Lilledal muntert.

På tværs af meldingerne og de kortfyldte hænder bliver der nemlig også skabt nye venskaber. Flere af deltagerne mødes privat.

Der føres nøje regnskab

Der føres nøje regnskab

Alderspræsidenten

De første 24 runder af spillet er ved at være afsluttet, og det er tid til en midtvejsstatus og en velfortjent pause. Mellem bordene opstår en diskussion om, hvem der egentlig er klubbens ældste medlem.

“Det må være Poul. Han er 86,” lyder det fra en af herrerne, som dog må se sig overgået af fakta.

“Nej, det er Gunnar, han er 86 1/2,“ tilføjer en anden, hvilket udløser umiddelbar latter.

“Det er ligesom de små børn, der tæller i halve år,” griner Lis Hansen.

Efter at have strukket ben, sætter deltagerne sig igen ved bordene klar til at tage fat på de næste og sidste 24 runder af whist. Vi lader roen sænke sig over det lille lokale og lader spillerne koncentrere sig om det næste træk. Udover en tur ned ad nostalgiens vej går jeg herfra med en vigtig påmindelse fra fortiden. Nemlig hvordan det føles at være sammen om noget så simpelt som et kortspil. Hvordan det kan bringe hyggen frem, og ikke mindst hvordan det bringer folk sammen.

Jeg kan ikke spille whist, men måske Ruder Konge snart skal i spil igen til en omgang 500.

Nostalgien hersker i whistklubben

Nostalgien hersker i whistklubben

Koncentrationen er stor, når der spilles whist hver mandag i Høsterkøb Forsamlingshus

Koncentrationen er stor, når der spilles whist hver mandag i Høsterkøb Forsamlingshus

Publiceret 20 February 2018 11:00

Rudersdal Avis nyhedsbrev

Tilmeld dig vores nyhedsbrev og få nyheder hver dag fra Rudersdal Avis
SENESTE TV