Præsten skriver:

"En folkekirke kan ikke lade sig definere af politiske korrektheder"

Tilbage i juni måned gjorde socialdemokraternes kulturordfører, Mogens Jensen, sig til talsmand for, at danske folkekirkepræster skal tvinges til at vie to af samme køn, hvis altså ønsket er til stede, og præsten altså ikke vil gøre det frivilligt. Det er jo sådan, at man som præst i dag kan nægte at vie et homoseksuelt par af teologiske og samvittighedsmæssige årsager. Siden har flere meldt sig i koret. Det kan da ikke passe, at man har lov til at diskriminere, og så endda som statsansat tjenestemand?

Mit ærinde er ikke at diskutere hvorvidt, der er tale om diskrimination eller ej. En passant må det dog nævnes, at folkekirken som sådan ikke diskriminerer. Det står alle folkekirkemedlemmer frit for at løse sognebånd til en præst, der ikke ser noget teologisk problem i at vie to af samme køn, og dem er vi mange af. Tænk også at have den underlige tilbøjelighed at ville tvinge en præst til forestå sin vielse, når han eller hun nu ikke vil!

What to do? Man kunne jo smide de konservative præster, der ikke vil vie homoseksuelle, ud af folkekirken? Eller skride alvorligere til værks: Skil stat og kirke ad. Så kan kirkerne i Danmark selv klare ærterne uden indblanding fra Christiansborg.

Men hvorfor synes jeg, en såkaldt liberal præst, der ikke ser noget problem i at vie et par af samme køn, det som en dårlig ide at tvinge præster til at gøre det?

I mine øjne vidner Mogens Jensens og efterfølgeres forslag om en afgrundsdyb uvidenhed om, hvem folkekirken er. Enhver præst, der kender sin menighed, ved, at der ligger vidt forskellige ideer om, ikke bare hvad religion er, men netop hvad kristendommen er, bag menneskers valg af kirken. Sådan er det også med folkekirkemedlemmer generelt.

En folkekirke kan ikke lade sig definere af politiske korrektheder, hvad enten de er konservative eller liberale. Hvorfor ikke? Fordi folkekirken i så fald mister sin folkelighed og svinder ind til en sekterisk klub, i hvilken der kun tolereres én aftapning af den evangelisk-lutherske kristendom. Og fordi folkekirken i så fald mister sin kirkelighed. Var der ikke noget med, at Jesus hele tiden opsøgte netop de mennesker, som mente, de ikke havde noget til fælles med ham?

Folkekirken er samtalens, debattens – og skænderiets rum. Læs bare Kristeligt Dagblad. Her er ingen sag for lille til et opgør. Sådan har det altid været. De seneste 2000 år har været en lang til tider bitter og blodig diskussion om, hvilken betydning det havde, at Kristus var Guds søn.

Det har bragt kamp og lidelse, men også vidunderlige litterære værker til verden, vidunderlige bygninger, vidunderlige billeder, vidunderlig musik. Folkekirken er ikke et klaustrofobisk rum af regulativer, men en åbning.

Publiceret 20 February 2018 13:00

Rudersdal Avis nyhedsbrev

Tilmeld dig vores nyhedsbrev og få nyheder hver dag fra Rudersdal Avis
SENESTE TV