Højskolen rykker ind i sognegården

Der er højskolelørdag i Birkerød Sognegård 24. februar fra klokken 10 til 15

Emnet for dagen hedder: Universet, tro og videnskab – er tro og videnskab uforenelige størrelser, eller supplerer de hinanden?

Der bliver lagt op til en lørdag med foredrag og diskussion med dagens fire foredragsholdere.

Forskningsprofessor Niels Henrik Gregersen taler om ”Virkelighedens båndbredde: Om tro, spiritualitet og videnskab i dag”.

Niels Christian Hartling, der er gymnasielektor i fysik og matematik, taler om ”Den naturvidenskabelige revolution”. Endelig er der astrofysiker Anja Cetti Andersen og præst Anna Mejlhede. De lægger op til diskussion med udgangspunktet: ”Er livet en gave eller en tilfældighed – og gør det en forskel?”

Billetter købes på kirkekontoret eller ved indgangen.

Publiceret 22 February 2018 09:00

Rudersdal Avis nyhedsbrev

Tilmeld dig vores nyhedsbrev og få nyheder hver dag fra Rudersdal Avis
SENESTE TV