Oplev nordiske toner med Rudersdal Big Band

Sangerinden Anna Kruse er med ved fødselsdagskoncert søndag 4. marts

Rudersdal Big Band holder 4. marts kl. 15 den årlige fødselsdagskoncert på MantziusLive, hvor man vil bevæge sig ud i nordisk bigband-poesi og swingende jazz-violin godt hjulpet af de to solister Anna Kruse og Kristian Jørgensen.

Sangeren Anna Kruse, der er aktuel med albummet 'Himlens rand', har netop optrådt med Rudersdal Big Band under Vinterjazz-festivalen 2018.

Ud over en cd-trilogi baseret på Edith Södergrans digte, har hun udgivet live-cd'en 'Nordisk BigBand Poesi', som man vil spille sange fra ved koncerten.

Violinisten Kristian Jørgensen fører med varm tone og levende violinspil den stolte danske jazzviolintradition videre . Han er bl.a. leder af egen kvartet, Tango Orkestret, samt sigøjnermusikgruppen Donau Swing.

Det veloplagte Rudersdal Big Band støtter solisterne med plads til også soli fra bandets egne gode solister. Se mere på www.bigbandet.dk.

jesl

Publiceret 22 February 2018 11:00

Rudersdal Avis nyhedsbrev

Tilmeld dig vores nyhedsbrev og få nyheder hver dag fra Rudersdal Avis
SENESTE TV