“Sosu’er har køretid” siger kommunen”

En ansat i hjemmeplejen kritiserede Rudersdal Kommune for alt for stramme planer for aftenvagterne. Men kritikken er ramt forbi, siger ældrecehf

Af
Thomas Schiermacher

”Jeg tænker det er fair, at borgerne får lidt mere at vide,” siger Lilian Jørgensen, der er chef for ældreområdet i Rudersdal Kommune. Svaret kommer efter historien om sosu-assistenten Louise Kirkebæk, der ytrede sine fornemmelser af for stramme vagtplaner og manglende tid sat af til transport i hendes arbejde som aftenvagt i hjemmeplejen.

Områdechefen Lilian Jørgensen fortæller til Rudersdal Avis, at der er indregnet køretid i de planer, der bliver lagt. Men, der er bare et 'men'.

”I hjemmeplejen arbejdes der løbende med den daglige planlægning for at sikre borgerne den hjælp, de har brug for. Men, så er det nogen gange et men. Der sker det, at der eksempelvis er sygdom eller der kommer en situation, hvor borgerne akut i løbet af vagten kan have behov for en anden hjælp end den, der er planlagt på forhånd,” siger hun.

I hjemmeplejen arbejder man med digitale kørelister, som viser, hvem der skal have hjælp og hvilken hjælp der er aftalt og på trods af det kan der altså ske ting, der kræver at planerne ændres.

”I udgangspunktet er jeg dog enig med vores medarbejdere om, at det går ikke altid, som vi planlægger, en medarbejder kan blive syg og det er ikke altid muligt at nå at få en vikar inden vagten. Ved planlægningen lægges fast en estimeret kortere eller længere køretid ind i planen afhængig af afstanden til det næste borgerbesøg,” skriver Lilian Jørgensen.

Læs også: Sosu. Jeg kan ikke være to steder på en gang

”Dette medfører ændringer for både borgere og for medarbejdere, og det stiller store krav til medarbejderne om at kunne vurdere og have fokus på borgerne og ikke på den på forhånd planlagte tid, sådan som vores medarbejder også beskriver i artiklen. Et job i hjemmeplejen, er et job som byder på forandringer fra dag til dag og som kræver, at man hele tiden skal bruge sin faglighed til at sikre borgerne den hjælp, de har brug for,” siger Lilian Jørgensen.

null

Publiceret 23 February 2018 10:15

Rudersdal Avis nyhedsbrev

Tilmeld dig vores nyhedsbrev og få nyheder hver dag fra Rudersdal Avis
SENESTE TV