Dagbog fra et landshold

Lucas Peder Krogh Bastin er på det australske håndboldlandshold. Men han er også fast man hos Rudersdal Håndbold. Læs hans beretning fra en landsholdstur i Asien her

Af
Af Lucas Peder Krogh Bastin

nummer 19 for Holte/Rudersdal Håndbold Senior og for Handball Australia’s Senior Mens Team.

Ved ankomsten til Sydkorea markerede det begyndelsen på en 5 dage lang træningslejr inden det hele gik i gang. Vi skulle både træne og spille med det lokale hold i den bedste sydkoreanske liga SK Hawks. Hvoraf deres bedst betalte spiller tjener omkring en halv million danske kroner om året. Kun på at spille håndbold. En del udenfor vores prisklasse, hvor få af os tjener penge på at spille håndbold for vores respektive klubber.

Træningslejr

Dagen efter ankomst skulle vi morgentræne i en ikke opvarmet hal, forfærdeligt. Træningen bestod mest i at vi lige skulle lære hinanden at kende på banen og få styr på aftalerne i både forsvar og angreb. Alle gik hårdt til den, alle vil jo starte inde.

Sådan foregik de næste træningsomgange, gerne to om dagen, så vi kunne nå så meget som muligt inden slutrunden.

Lucas Peder Krogh Bastin fik spilletid på landsholdturnéen.

Lucas Peder Krogh Bastin fik spilletid på landsholdturnéen.

Træningskamp

I opvarmningen til kampen mod SK Hawks vred jeg, selvfølgelig, fristes nogen til at sige, om på foden. Så jeg skulle kun ind og skyde straffekast, for at skåne foden inden det virkelig gjaldt. Vi tabte kampen stort, men der var en masse gode takter.

Slutrunden

Vi ankom til Ibis Hotel i byen Suwon, hvor slutrunden skulle finde sted d. 17. januar. Dagen inden vores åbningskamp mod Bahrain. Når vi var ude og kunne ses i det offentlige lys, skulle vi alle bære vores Australia Polo shirt og træningsbukser. Vi fik alle et navneskilt som skulle være om halsen ved alle officielle ting vi skulle deltage i. Vi boede på hotel med spillerne fra Oman, Japan, og New Zealand. At se alle disse spillere ved aftensmaden gjorde det hele virkeligt, og ikke længere bare en slags drøm man gik i til daglig.

Kampene

Første kamp mod Bahrain, som var tippet til at spille med om medaljerne ved turneringen, hvor vi var tippet til at slutte sidst eller næstsidst. Det må man sige er noget af en forskel. Bahrain spiller hurtig håndbold og ekstrem meget kontra, så ofte de kan vil de løbe bolden helt ind til mål. Samtidig havde de Gudmundur Gudmundsson som træner (tidligere dansk landstræner) så deres forsvar og organiserede angreb skulle nok være på plads også.

Kampstart var klokken 19 så vi ankom til stadionet kl. 17. Jeg havde terpet nationalsangen i bussen på vej til hallen, det var første gang jeg skulle synge den foran andre mennesker.

Ved kampstart løb vi ind på banen ligesom når man ser det danske landshold til EM eller VM, navneopråb og nationalsange samt præsentation af officials.

Hele oplevelsen var topprofessionel. Vi havde afmærkede områder vi skulle spise i, i hotellets restaurant. Vores egen bus med flaget på som fragtede os hvorhen vi ville på næsten alle tidspunkter, samt vores egen guide. Kenny.

Til slut vil jeg bare sige, at jeg er pavestolt over at få muligheden for at repræsentere det land jeg er født i, på internationalt plan. At synge nationalsangen og have det Australske logo på brystet er noget jeg aldrig vil glemme, og jeg håber at jeg får muligheden for at gøre det igen, snart!

null

Publiceret 25 February 2018 10:00

Rudersdal Avis nyhedsbrev

Tilmeld dig vores nyhedsbrev og få nyheder hver dag fra Rudersdal Avis
SENESTE TV