DEBAT:

Ulige vilkår - Nyt pædagogisk princip i Rudersdal Kommune?

Marie Baastrup, Vagtelvej 5, 3460 Birkerød

I Rudersdal Avis kunne man 9. februar under overskriften ”Pladserne i de nye børnehaveklasser er fordelt” orientere sig om de kommende børnehaveklasser og fordelingen af børnene på de enkelte skoler.

Bl.a. fremgår det, at antallet af elever er steget til 610 børn mod 564 børn i 2017 – dog var tallet i 2016 hele 706, så børnetallet i Rudersdal Kommune vokser ikke ind i himlen.

Desværre, for kommunen kunne nu godt trænge til en lavere gennemsnitsalder, selv om man kan være noget bekymret for, hvordan Rudersdal Kommune ville tackle et stigende børnetal.

Det fremgår også af artiklen, at ”Der er fra kommunalbestyrelsen udtrykt et ønske om en maksimal klassekvotient på 24 elever ved klassedannelsen, men det bliver ikke aktuelt på Sjælsøskolen”.

Forunderligt nok er der tale om et ønske fra kommunalbestyrelsen, selv om man som borger kunne være i den tro, at det er kommunalbestyrelsen, der har fat i den lange ende med hensyn til at beslutte og ikke bare ønske, hvordan det skal være. Måske skyldes det en interesse i at tilsløre, at målet med de 24 elever alligevel ikke nås på alle skoler, og at der derfor ikke bør fremstå alt for tydeligt, hvor ansvaret for beslutningerne ligger.

For som det fremgår at artiklen, så gælder dette ønske ikke Sjælsøskolen. Herom hedder det: ”Sjælsøskolen vil overskride de 26 elever i gennemsnitlig klassekvotient, men har væsentlig større klasselokaler end på Toftevangsskolen.”

Tilsyneladende har Rudersdal Kommune hermed gennemført et nyt pædagogisk princip: Jo større lokaler, desto flere elever. ” Det vil næsten være for banalt at sammenligne med burhøns, og så alligevel ikke. Logikken er jo den samme – flere kvadratmetre, flere elever.

Hvordan denne pædagogik hænger sammen med Rudersdal Kommunes formulerede ambition i Børne- og Ungepolitikken om, ”at kommunens dagtilbud, skoler og fritids- og kulturtilbud i tæt samspil med børnene og deres forældre, skal give børn og unge de bedst tænkelige muligheder…” og videre at ”Børn og unge skal mødes af forældre, professionelle voksne og institutioner, der sammen skaber de bedst mulige rammer…”, er svært at svare på.

Det er lige så svært at forstå formand for Børne- og Skoleudvalget, Daniel Ernst, som i en pressemeddelelse 8. februar forklarer, at, ”Det gavner både fagligheden og det sociale liv, når antallet af børn i klasserne bliver mere jævnt fordelt” og endvidere i Rudersdal Avis 24. februar udtaler ”Uanset hvor man starter, så kan man se frem til en god modtagelse og et godt udgangspunkt for sin skoletid”.

Vores søn startede 1. maj 2016 på Sjælsøskolen i 0. klasse med over 26 elever i hver klasse. Modtagelsen kunne ikke være gjort bedre og vi følte os endog meget velkomne, men ved afslutningen af skoleåret var der over 30 børn i klassen.

Fysisk kunne flere børn ikke se tavlen, og de kunne ganske enkelt ikke være der. Det var urimelige vilkår for elever og for lærere. Klasserne blev efterfølgende splittet fra 2 til 3 ved overgangen til 1. klasse, hvilket betød en væsentlig omstillingsproces for børnene. Det klarede de fleste børn, men for nogle var det en rigtig dårlig start med uro, manglende tid til den enkelte og bekymring over hvad en klasseændring medførte.

Nu gentager man på Sjælsøskolen den ”gode start”, som Daniel Ernst mener vores børn er garanteret.

Vores datter starter 1. maj på Sjælsøskolen i en klasse med mere end 26 elever. Der er åbenbart ikke lige vilkår for alle – hverken lærere eller børn.

Trods de beroligende forklaringer fra formanden for Børne- og Skoleudvalget, er vi nogle forældre, der er glade for, at vore folkevalgte politikere ikke er kommet i tanker om, at der også på Sjælsøskolen er en sportshal.

Her kunne ”burhønse”-princippet virkelig komme til sin ret.

Publiceret 27 February 2018 09:01

Rudersdal Avis nyhedsbrev

Tilmeld dig vores nyhedsbrev og få nyheder hver dag fra Rudersdal Avis
SENESTE TV