Teatermejeriet bestjålet:

Udstyr for 85.000 sporløst forsvundet

Godt en uge før premieren har teatermejeriet mistet vigtigt lysudstyr og værktøj. Ingen spor efter tyven

Af
Thomas Schiermacher

Teater “Der skal mere til at skyde os ned. Med venners hjælp og hårdt arbejde, skal vi nok blive klar,” siger Steffen Steffensen, der er daglig leder af Teatermejeriet.

Onsdag aften øvede nogle af de 110 børn, der er med i forestillingen og da andre frivillige fredag ville arbejde videre med lyssætningen opdagede de, at der var forsvundet noget.

“Det er svært at sige hvornår, det er sket. Vi brugte udstyret onsdag aften.

men fredag, da vi skal lave lyssætningen til forestillingen, så manglede der er en lyscomputer. Den leder vi så efter og så opdager vi at der mangler et rack, et helt nyt. Det mangler også. Så tænker vi: 'Okay, der har været nogen at nappe noget'”, siger Steffen Steffensen,“Da vi så får kigget det hele efter ser vi, at der også mangler tre skruemaskiner og en rundsav,” siger han og anslår værdien af det stjålne til ikke mindre end 85.000 kr.

“Det er mange penge. Det er midler vi oprindeligt har fået fra fonde. Det er meget ærgerligt for det har taget os 17-18 år at skaffe det her udstyr,” siger han.

Udstyret er tungt og besværligt og derfor tænker Steffen, at det ikke er helt spontant, at tyvene er slået til i Mariehøjcentret.

“Det er jo et åbent hus og de må have haft en varevogn til at køre det væk i,” siger han.

Tyveriet er anmeldt til politi og forsikring, men det skaffer ikke det savnede udstyr tilbage inden generalprøven onsdag d. 7. marts og premiere torsdag d. 8. marts. Derfor har Teatermejeriet fået hjælp.

“Nu har vi lånt og lejet til denne gang, men det skal vi jo aflevere tilbage, når vi er færdige.”

Er anmeldt, men...

Tyveriet er anmeldt til både forsikringsselskab, politi og kommune, men umiddelbart er der ingen hjælp at hente de tre steder.

“Det er anmeldt. Men politiet er ikke de hurtigste i verden med hensyn til en sag som den her. Og forsikringsselskabet stiller nok spørgsmål til det her med, at alarmen ikke har været gået og døren ikke er brudt op. Det er de ved at kortlægge det på kommunen. De har jo også interesse i at finde ud af hvad der er sket,” siger han.

Natten i brug

Selv om udstyret mangler, og planerne er forsinkede, så er der en ting der er sikkert i teatermejeriet. “The Show Must Go On”.

“Vi når det – det skal vi. Der er folk, der tager natten i brug og vi øver til sent om aftenen og bygger om natten. Vi har 17 hold optrædende, der skal øve og der kan man ikke bygge og indstille lys samtidig.

Onsdag er der generalprøve på forestillingen, der hedder 'Storm'. Premieren er torsdag. De to forestillinger er udsolgt, men der er i alt otte gange 'Storm' i Mariehøjcentret og, der er stadig ledige billetter til de øvrige forestillinger. Billetter kan købes på teatermejeriet.dk eller på kommunens biblioteker. De koster 85. kroner.

null

Publiceret 01 March 2018 11:45

Rudersdal Avis nyhedsbrev

Tilmeld dig vores nyhedsbrev og få nyheder hver dag fra Rudersdal Avis
SENESTE TV