Oplev de unge symfonimusikere i Nærum

Lørdag 3. marts kan man opleve Nordsjællands Ungdomssymfoni Orkester (NUO) til orkestrets første optræden på Nærum Gymnasium

Morten Ryelund dirigerer det 66 mand store orkester i et program, der er fyldt med klassiske ørehængere fra Händel (La Réjouissance) til Holst (Jupiter), skriver NUO i en pressemeddelelse.

De unge musikere, der er i alderen 10-20 år, begyndte at spille sammen i efteråret i NUO, som er et samarbejdsprojekt mellem musikskolerne i Allerød, Furesø, Hørsholm, Hillerød og Rudersdal.

Koncerten er samtidig generalprøve på orkestrets deltagelse i Orkesterfestivalen i DR Koncerthuset søndag 4. marts.

Koncerten finder sted kl. 15-16.30, og der er gratis adgang. Alle er velkomne.

adk

Publiceret 02 March 2018 08:00

SENESTE TV