Undersøgelse:

Færre lærere er uddannede

En undersøgelse lavet for Danmarks Lærer forening viser, at der er færre lærere med reelle skolelæreruddannelse i folkeskolen. Skolechef, Martin Tinning, er uenig

Af
Thomas Schiermacher

Der står én ved tavlen, og der er undervisning i klassen. Men færre og færre af dem, der underviser børnene i folkeskolen, er uddannede lærere. Det viser tal Fra AE-rådet i en analyse, lavet for Danmarks Lærerforening.

I Rudersdal Kommune var 78 procent af skolernes undervisere uddannede lærere i 2016. Tallet er faldet med 9,3 procent fra en undersøgelse af samme karakter, der blev lavet i 2013. Her var hele 87,3 procent af dem, der stod bag katedret eller ved tavlen i klasseværelset uddannede folkeskolelærere.

I hele Nordsjælland opgør AE-rådet tallet til at være henholdsvis 82,5 procent i 2013 og 74,03 procent i 2016.

Marianne Toftgaard, kredsformand i Danmarks Lærerforening Rudersdal, mener, tallene tydeliggør et problem i folkeskolen.

”Jeg synes, at det er problematisk. Der er f.eks mange nyudklækkede studenter, der underviser som vikarer, men undervisning er en disciplin, der kræver mere end bare viden. Det kræver faglighed i at undervise,” siger hun.

Skolechef i Rudersdal Kommune, Martin Tinning, er ikke helt enig i, at tallene er et udtryk for, hvilken kvalitet skolerne leverer. Han mener, tallene ikke er fyldestgørende. AE-rådet har, ifølge ham, ikke taget højde for ændringerne, der kom i kølvandet på lærernes nye arbejdstidsaftale og det lovindgreb, der kom, da lærerne og KL ikke kunne komme overens ved de sidste overenskomstforhandlinger.

”Undersøgelsen giver et skævt billede. Den tager f.eks. også pædagoger med, der arbejder i SFO'en, universitetsuddannede, konservatorieuddannede eller andre og tager ikke højde for ansættelsesgrad. Dette er en alvorlig fejlkilde. De første tal fra 2013 er fra før reformen. Og i reformen valgte man jo bevidst at tage folk med ind i folkeskolen, der ikke var uddannede folkeskolelærere. Det var en af intentionerne at få andre faggrupper ind. En anden ting var, at man åbnede for, at pædagoger kunne være med i to-lærerordningerne. Sådan at en lærer har ansvaret for undervisningen, men får hjælp af en pædagog,” siger han.

Marianne Toftegaard, DLF, er enig i, at hvis der var to voksne i klasserne, var sagen en anden.

”Vores fornemmelser er, at det med de to voksne i klassen ikke sker ret mange steder. Det er en af de ting, der er sparet meget på i kommunen. Det står jo i folkeskoleloven, at det er lærere, der skal undervise. Men har man eksempelvis folk, der er uddannet fra kunstakademiet, der er gode til at undervise i kreative fag, er der måske kun få timer til dem i det fag, de har kompetencer i. Og så ender de med at undervise i fag, de ikke har forudsætninger for at undervise i. Men som folkeskolelærere har man mindst to og gerne fire linjefag. Derfor er det problematisk, hvis ikke grundpersonalet har en undervisningsfaglighed,” siger hun.

I stedet for at kigge på, hvor mange der er læreruddannede eller ikke, så mener Martin Tinning, at man skal kigge på, hvor mange lærere man har på skolerne, der underviser i det, de er uddannet til, nemlig deres linjefag.

”Det man skal kigge på, er andel af lærere, der underviser i sine linjefagskompetencer. Der ligger vi godt i Rudersdal. Vi har omkring 86 procent linjefagsdækning på skolerne. Her er det det muliges kunst. Der er fag, hvor det er svært at dække et fag med en linjefagslærer. Det er eksempelvis kristendom, og jeg tror aldrig, at man kan nå en 100 procents linjefagsdækning,” siger skolechefen.

I den kommende tid vil der være fokus på arbejdsvilkårene i den offentlige sektor. Der vil mandag blive varslet konflikt og en samlet storkonflikt kan træde i kraft 4. april. KL, regionerne og staten skal nu vurdere, om de vil lockoute de ansatte. Kommer det til en strejke, berører det specifikke områder og faggrupper, mens en lockout omfatter alle faggrupper.

Publiceret 06 March 2018 00:00

Rudersdal Avis nyhedsbrev

Tilmeld dig vores nyhedsbrev og få nyheder hver dag fra Rudersdal Avis
SENESTE TV