Dokumentarfestival byder på en minifestival i Reprisen og Mariehøj

Der er dokumentarfilm og viden på programmet ved den kommende dokumentarfestival

Cph:Dox i reprisen er en filmfestival, der foregår i Reprisen fra søndag 18. marts til tirsdag 20. marts i Reprise Teateret og på Kulturcenter Mariehøj søndag 25. marts under navnet Reality:Check.

Festivalen er et samarbejde mellem Reprise Teatret, Rudersdal Kommune, Kulturcenter Mariehøj og filmfestivalen Cph:Dox.

Søndag 18. marts kl. 11 i Reprise Teatret vises filmen Ex Libris - The New York Public Library, som er en kærlighedserklæring til et af verdens største og smukkeste biblioteker.

Trump og primater

Mandag 19. marts kl. 18.45 i Reprise Teatret vises Dreaming Murakami, hvor man følger den japanske forfatter Haruki Murakamis danske oversætter Mette Holm.

Tirsdag 20. marts kl. 18.45 i Reprise Teatret handler det om Den Nat vi Faldt om Cille Hannibal, der mistede sin stedfar, og Mette, som mistede sin mand, da fotografen Per Folkver faldt ned af en trappe og mistede livet i en alder af 61 år. Midt i sorgen begyndte Cille Hannibal at filme sin mor.

Søndag 25. marts fra kl. 11 i Per Kirkeby-lokalet på Kulturcenter Mariehøj er der tre film: Kl. 11 - Our New President, som zoomer ind på det amerikanske præsidentvalg i 2016, kl. 13.15 filmen Pre-Crime og kl. 15.30 Jane - portrættet af primatologen Jane Goodall.

jbe

Publiceret 07 March 2018 11:00

Rudersdal Avis nyhedsbrev

Tilmeld dig vores nyhedsbrev og få nyheder hver dag fra Rudersdal Avis
SENESTE TV