POSTKORT:

Telegrafstationen i Skodsborg

Da Frederik VII (1808-1863) flyttede sin sommerresidens til Skodsborg oprettedes en telegrafstation i Skodsborg, som skulle betjene kongen med friske nyheder.

Siden fik telegrafstationen travlt, når de mange gæster på Skodsborgs hoteller skulle sende hurtige beskeder og ikke kunne nøjes med en postkorthilsen.

I sommeren 1905 flyttede Skodsborg telegrafstation ind i et dejligt beliggende hus på Strandvejen, hvor nr. 220 ligger i dag.

Foran huset ses telegrafbestyrer Adele Toft sammen med sønnen Poul, som er klædt i en hvid sømandstrøje. Til venstre står telegrafbuddet, den nykonfirmerede Peter Pedersen, i sin uniform og læner sig på ad tjenestecyklen.

Kort fra ca. 1905, Peter Alstrups Kunstforlag.

Publiceret 08 March 2018 10:30

Rudersdal Avis nyhedsbrev

Tilmeld dig vores nyhedsbrev og få nyheder hver dag fra Rudersdal Avis
SENESTE TV