Se billederne:

Sushi på skemaet skaber skole for børn i Benin

I onsdags rullede børnene i 7.B på Ny Holte Skole sushi i den gode sags tjeneste

Af
Anne Dahl Kristensen

Den normale undervisning var onsdag sat på stand-by for børnene i 7.B på Ny Holte Skole. De skulle nemlig i stedet lære om ernæring og sundhed både i Danmark og i Vestafrika. Og det skete med praktisk undervisning.

Som tidligere omtalt i Rudersdal Avis, så har man på Ny Holte Skole etableret et samarbejde med Børnefonden. Målet med samarbejdet er, at man løbende igennem skoleåret arrangerer forskellige begivenheder, hvorved man kan samle penge ind til velgørenhedsarbejde i Benin i Vestafrika. Konkret er håbet, at man kan samle de cirka 300.000 kr. ind, som en nye afrikansk skole koster, og dermed hjælpe skolebørnene i Afrika.

Læs også: Holte-elever sætter spurten ind på velgørende motionsdag

Sjov læring

Af samme årsag var repræsentanter fra Børnefonden og firmaet Letz Sushi onsdag mødt op på den lokale skole, hvor ris, frisk fisk og tørret tang blev sat på skoleskemaet for en enkelt dag.

Dagen igennem producerede eleverne sushi, som derefter kunne sælges til både kammerater i spisefrikvareteret og til forældrene, som kunne tage maden med hjem og slippe for at lave aftensmad. Og alle pengene går som sagt til at bygge en skole i Benin. Her er det nemlig kun er 59 procent af drengene og 56 procent af pigerne, som gennemfører grundskolen.

“Sammen med Letz Sushi vil vi gerne skabe en anderledes og sjov måde at få virkeligheden og verden ind i skolen på. Børnene lærer sushi-kunsten helt fra bunden og får lavet de lækreste sushi-ruller, som de selv står for at sælge til deres skolekammerater i frikvarteret til gavn for en god sag – som her skolen i Benin. Gennem aktiv læring om bæredygtige fødevarer og børns vilkår i fattige lande stiller vi skarpt på samfundsforhold på en anderledes måde, og børnene skaber selv udvikling for jævnaldrende børn og unge i Vestafrika,” fortæller Anne-Mette Krøyer, der er Business Consultant i Børnefonden.

Repræsentanter fra Letz Sushi guide eleverne i sushi-kunsten. Foto: Børnefonden

Repræsentanter fra Letz Sushi guide eleverne i sushi-kunsten. Foto: Børnefonden

Teamwork i nye rammer på Ny Holte Skole. Foto: Børnefonden

Teamwork i nye rammer på Ny Holte Skole. Foto: Børnefonden

Koncentrationen er i top. Foto: Børnefonden

Koncentrationen er i top. Foto: Børnefonden

Den anderledes undervisning vakte begejstring. Foto: Børnefonden

Den anderledes undervisning vakte begejstring. Foto: Børnefonden

Efter dagens anstrengelser blev sushien solgt til kammerater og forældre. Pengene går til at lave en ny skole i Benin. Foto: Børnefonden

Efter dagens anstrengelser blev sushien solgt til kammerater og forældre. Pengene går til at lave en ny skole i Benin. Foto: Børnefonden

Fakta

Letz Sushi har samarbejdet med Børnefonden siden 2016, hvor kædens 19 butikker hver fik et sponsorbarn. Nu er samarbejdet udvidet til at også at støtte projekter med fokus på sundhed og ernæring i Børnefondens fire programlande i Vestafrika samtidig med, at de danske skoleelever lærer om sund kost.

Publiceret 10 March 2018 11:30

Rudersdal Avis nyhedsbrev

Tilmeld dig vores nyhedsbrev og få nyheder hver dag fra Rudersdal Avis
SENESTE TV