Arzoo serverer indisk på Vasevej

Nu kommer der indisk mad til Birkerød. Hatif Arzoo åbner takeaway-forretning, og han lover, det bliver spicy

Af
Thomas Schiermacher

Der hænger et stort banner foran butikken. Banneret lover, at her åbner en ny madmulighed på Vasevej.

Arzoo Takeaway og Catering står der og navnet er den sidste halvdel af Hatif Arzoo's.

“Det er min restaurant. Men min storebror hjælper mig lidt med papirarbejdet,” siger han.

Hatif Arzoos nye forretning ligger på Vasevej 105A, og når han slår dørene op på torsdag 15. marts, bliver det med duften af karry og kokos, mango, kanel og koriander. For Arzoo skal servere ægte indisk til Birkerøds borgere.

“Jeg har været meget i Indien, og har arbejdet på flere indiske restauranter. Så, selv om min familie oprindelig er fra Afghanistan, så er det indisk mad, vi spiser mest,” siger den kun 25-årige entreprenør.

Læs også: Mor til syv springer ud som iværksætter

Risikerer at blive smidt ud

Restauranten er Hatif's tredje. Inden han fik øje på lejemålet i Birkerød drev han, sammen med andre, en indisk restaurant i Fredensborg. Han har også haft en i København, som han nu har solgt. Nu står han så på Vasevej i den flot istandsatte take-away-forretning og glæder sig til at åbne. Der er bare lige en ting. 

“Jeg droppede ud af maskinmesteruddannelsen, men den skal jeg tage på et tidspunkt. Ellers smider min far mig ud hjemmefra. Sådan er det,” griner Hatif.

Hvordan han vil få det til at hænge sammen med at drive forretningen på Vasevej ved han ikke. Indtil videre er maskinmesteruddannelsen på stand-by.

Læs også: Tidligere Carlsberg-chef satser på sodavand til voksne

Hatif bag disken, hvorkunderne kommer til at møde ham, når de bestiller deres indiske yndlingsretter.

Hatif bag disken, hvorkunderne kommer til at møde ham, når de bestiller deres indiske yndlingsretter.

Afghanske ris

At familien betyder noget, er klart. Og Hatif's mor har også bidraget med en specialitet til menukortet, nemlig en særlig måde at tilberede ris på. 

“Det hedder 'Palo', og risene bliver mere dampede end kogt. Det har hun lært mig at lave,” siger han. 

Hatif lover, at det indiske er autentisk. Men han er også klar over, at ikke alle ganer kan klare samme krydderiniveau som hans mellemøstlige.

“Det, vil vil gøre, er at tilpasse maden til danske ganer. Ikke for meget olie i retterne og ikke alt for krydret, men stadig spicy. Og så kan man jo vælge alt fra mild til mega spicy,” fortæller han.

“Og som på en hver god indisk restaurant, er der hjemmelavet mango lassi.”

Arzoo åbner sin forretning på torsdag 15. marts, og han har derefter åben fra kl. 15 til 21.30 alle ugens dage.

null

Publiceret 12 March 2018 11:30

Rudersdal Avis nyhedsbrev

Tilmeld dig vores nyhedsbrev og få nyheder hver dag fra Rudersdal Avis
SENESTE TV