Stjal mad og drikke fra Netto

Omkring frokosttid tirsdag stjal en mand mad og drikke fra Netto på Holte Stationsvej

Af
Anne Dahl Kristensen

Det kunne tyde på, at det var en sulten tyv, der tirsdag middag besøgte Netto På Holte Stationsvej. Omkring kl. 13.30 gik en mand nemlig ind i forretningen og snuppede en energidrik og nogle wraps, hvorefter han igen forlod butikken ude at betale.

Personalet i butikken nåede ikke at få antastet den pågældende mand, men til gengæld beskrives han som værende cirka 30 år, cirka 185 cm. høj, han beskrives som værende en bodybuilder-type med tatoveringer op ad halsen, og han var skaldet og iført sorte solbriller, en mørkegrå hættetrøje, blå jeans og sorte sko. Ligeledes er registreringsnummeret på den bil, som han kørte i, noteret og videregivet til politiet.

Tidligere på dagen blev en kunde i samme forretning i øvrigt også udsat for tyveri. Det skete kl. 10.02, hvor en 60-årig kvinde fik stjålet sin pung fra sin taske, mens hun handlede i Netto på Holte Stationsvej.

Publiceret 14 March 2018 18:00

SENESTE TV