Tyvekoster efterladt på parkeringsplads

Efter at have brudt ind i en bil i Vedbæk, smed tyven alle tyvekosterne fra sig igen

Af
Anne Dahl Kristensen

Tirsdag formiddag modtog Nordsjællands Politi en anmeldelse fra en 69-årig mand, der kunne berette, at mellem kl. 19.30 og 21.00 mandag aften var der sket et tyveri fra hans bil, der holdt parkeret på Vedbæk Strandvej ved Hotel Marina.

Der var tale om en Mercedes, hvori der var blevet smadret en siderude og stjålet en taske samt diverse andre ting.

Ifølge Nordsjælladns Politi lå alle ejendelene smidt på parkeringspladsen, da tyven har fundet ud af, at der ikke var noget af værdi.

Politiet har indhentet overvågningsbilleder fra stedet, som de nu ser nærmere på.

Det oplyser Nordsjællands Politi.

Publiceret 14 March 2018 17:00

SENESTE TV