DEBAT:

Indkørsel til frivilligcenteret ved Mariehøj Centeret

Agnes Jørgensen, Lyngbygårdsvej 5B, st.tv. 2800 Lyngby

Siden Frivilligcenteret flyttede fra Holte til Mariehøj Centeret er jeg kommet der jævnligt - mindst en gang hver 14. dag, fordi jeg kommer i Parkinson Cafeen i Rudersdal.

I al den tid har tilkørselsvejen været ringe, og den er på intet tidspunkt begyndt at blive mere befærdig.

Jeg har overvejet, at hvis vi nu alle tog 1 kg. grus med hver gang vi kom, så kunne den måske ad åre blive befærdet igen. Jeg har været tæt på, at min lille bil druknede i de vandpytter, bjerglandskabet (vejen!) leverer.

Tænk på de stakkels børn, der færdes der? De skal snart have redningsvest på, når pytterne skal forceres.

Jeg har d.d. hørt, at det eneste der virker i Rudersdal Kommune er læserbreve. Derfor dette brev.

Publiceret 12 April 2018 13:47

SENESTE TV