Dorte Nørbo er valgt som en af SF´s folketingskandidater. Pressefoto

Dorte Nørbo er valgt som en af SF´s folketingskandidater. Pressefoto

SF i Rudersdal har fundet sin folketingskandidat

SF´s urafstemning om fordeling af valgkredse mellem de fem folketingskandidater i Nordsjælland er netop afsluttet

Af
Anne Dahl Kristensen

VALG Efter at alle medlemmer i Nordsjælland har kunnet sætte kryds ved en kandidat ogdermed vælge, hvem der skal stå øverst på stemmesedlen, er Dorte Nørbo nu opstillet som fokuskandidat for Rudersdalkredsen – det vil sige Rudersdal og Allerød kommuner. Det fremgår af en pressemeddelelse.

Fokus på normeringer

Dorte Nørbo har i de seneste år været formand for partiforeningen i Rudersdal og været opstillet som spidskandidat til kommunalvalget i 2017. Her havde hun især fokus på normeringer på daginstitutionsområdet og på folkeskoleområdet. Kulturområdet er også en mærkesag for Dorte Nørbo, som sidder som formand for SF´s kulturudvalg. Hun er uddannet cand.mag. i moderne kultur og kulturformidling og beskæftiger sig bl.a. med undervisning og foredrag.

De øvrige valgte i Nordsjælland er Trine Torp, som blev valgt som spidskandidat, Lise Müller, som er næstformand i SF, Lucas Antonio Madsen og Anna Ockelmann.

Publiceret 15 June 2018 10:30

SENESTE TV