Forældrene fra Høsterkøb Skole kæmper indædt mod forslaget til en ny skolestruktur og en sammenlægning med Sjælsøskolen.

Forældrene fra Høsterkøb Skole kæmper indædt mod forslaget til en ny skolestruktur og en sammenlægning med Sjælsøskolen.

Skolepolitikere i strid modvind

Forældre til de skoler, som står til at blive sammenlagt i forbindelse med den kommende skolestruktur, mødte talstærkt op til en række borgermøder i den forgangne uge.

Af
Mikkel Svinth Rødgaard

Skolestruktur Politikerne fra Rudersdals kommunes Børne- og Skoleudvalg blev i den grad testet på argumenterne, da kommunen havde indbudt til en stribe borgermøder omkring den kommende skolestruktur i den forgangne uge. Frustration, modvilje og kritiske spørgsmål strømmede lokalpolitikerne i møde, specielt fra utilfredse forældre fra de otte skoler, som står til sammenlægning til fire i forslaget.

"Det er trængt igennem til mig, at der er utilfredshed med det her forslag, det må jeg trods alt medgive," lød det med underdrivelse fra Venstres formand for Børne- og Skoleudvalget, Daniel E. Hansen, efter en byge af kritiske indlæg, kommentarer og spørgsmål fra de mange fremmødte og engagerede forældre på Birkerød Gymnasium tirsdag aften i sidste uge.

Hvorfor lytter I ikke?

Den væsentligste del af forslaget til en ny skolestruktur i Rudersdal Kommune handler om, at otte af skolens folkeskoler skal lægges sammen til fire, mens skolematriklerne bevares, så man på den måde - ifølge forslaget - kan imødegå et faldende elevtal, så man undgår, at kommunens skoler skal slås med dårlig økonomi inden for en kort årrække.

Derfor var forældrene til de berørte skoler inviteret til i alt fire borgermøder på Nærum og Birkerød Gymnasier.

Forslaget om at lægge skoler sammen er langt fra faldet i god jord:

"Når borgerne er imod forslaget, når lærerne er imod og eleverne er imod det, I er i færd med at gøre, så burde I som politikere måske lytte til dem, der har valgt jer. Hvorfor lytter I ikke til borgerne? Der er ingen ud over jer, der ønsker denne sammenlægning," lød det heftigt fra en far fra Høsterkøb Skole, hvor en stor forældregruppe i den grad har kæmpet mod en sammenlægning.

"Jeg står ved forslaget, og jeg er tilhænger af det, det betyder ikke, at jeg ikke hører efter, hvad der bliver sagt her i salen, og jeg står 100 procent bag det forslag, som jeg har været med til at sende i høring," lød svaret fra Daniel E. Hansen.

Kritikpunkterne var og er mange i forhold til det foreliggende forslag til en ny skolestruktur, og politikerne fik lov at høre de allerfleste fra de velforberedte forældre tirsdag aften: Der blev blandt andet stillet spørgsmål til erfaringer med skolesammenlægninger i andre kommuner, og der blev rejst tvivl om præmissen for beregningerne bag prognoserne, der viser faldende elevtal. Der blev luftet uro i forhold til ledelsens kvalitet på de foreslåede større, sammenlagte skoler, og så var der flere, som mente, at det foreliggende forslag, ville sende flere forældre i retning af privatskolerne - hvilket de i øvrigt selv var i færd med at skrive sig op til.

"Selvfølgelig ville vi ikke gøre det her, hvis vi ikke troede, at det ville blive en god løsning. Men vi har også brug for jer, for at det skal blive en god løsning, jo flere folk, der stiller sig på bagbenene, jo sværere bliver det," sagde Kristine Thrane (S) til de forsamlede forældre.

At dømme ud fra den generelle stemning til disse borgermøder kommer det til at kræve arbejde at få forældrene til at bakke op om den eventuelt kommende nye skolestruktur.

Politik ikke økonomi

Den største bekymring, som specielt forældrene fra Høsterkøb Skole gav udtryk for til borgermødet, er, at man frygter at tabe sin kultur og sin identitet, når de efter planen skal sammenlægges med den større Sjælsøskolen.

"Jeg kan ikke lade være med at tænke, at det her slet ikke handler om økonomi. Det handler om politik, det handler om, hvad man vil med sine skoler, og tilsyneladende vil man ikke anerkende, at der er et unikt skoletilbud ude i Høsterkøb, og vi er bare bekymrede for, at en ændring af vores skoles navn, egenkultur og ledelse vil føre til engagementstab, forældreflugt og elevflugt, og så vil det (faldende elevtal, red.) blive en selvopfyldende profeti," lød det fra en lærer på Høsterkøb Skole.

Det afviste Jens Darket (V):

"Pointen er, at der en skolebestyrelse med et flertal af forældre, der er en skoleledelse, som består af lederne fra de to skoler. Det er dem, der skal lede den ny skole. Det er dem, der skal bestemme hvordan det her skal være. I bund og grund kan de sagtens beslutte, at Høsterkøb Skole kan fortsætte med sin egen kultur og sin egen selvstændighed. Det kan vi politikere ikke gribe ind i," lød det som svar på en række spørgsmål om emnet.

I bund og grund handler reformen om at konsolidere folkeskolen i Rudersdal og skabe ro og stabilitet på området, lød det fra politikerne fra Børne- og Skoleudvalget.

Og så er det, overordnet set, politikernes overbevisning, at det er en nødvendighed.

Og:

"Vi kigger på hele skoleområdet, og I tager virkelig fejl, hvis I tror, at vi ikke har følelser i det her. Vi elsker også vores skoler, og vi har de bedste skoler, vi overhovedet kan forestille os, og det vil vi også sikre, at vi har fremadrettet," lød det fra Court Møller (R).

Hvis man har kommentarer til forslaget til den kommende skolestruktur, kan de afgives indtil den 16. september.

Læs flere debatindlæg om den kommende skolestruktur på side 19 og 20.

Tidsplan

- 16. september er der frist for afgivelse af kommentarer til forslaget om en ny skolestruktur.

- 9. oktober er der møde i Børne- og Skoleudvalget, hvor de indkomne kommentarer vil blive behandlet.

- 30. oktober er der møde i kommunalbestyrelsen, hvor det er forventet, at forslaget om en ny skolestruktur vil blive behandlet.

fakta

Skoler som i forslaget skal sammenlægges

Dronninggårdskolen og Ny Holte Skole

Nærum Skole og Vangeboskolen

Høsterkøb Skole og Sjælsøskolen

Bistrupskolen og Toftevangskolen

Publiceret 03 September 2019 10:30