Marius er dansk mester. Privatfoto

Marius er dansk mester. Privatfoto

DM og flot medaljehøst til Holte Atletik ungdom

Holte Atletik markerede sig flot ved DM for Ungdom

atletik Hele 13 atleter var meldt til start fra Holte Atletik, da der sidste weekend blev afholdt DM for Ungdom på Greve stadion.

Der blev både løbet, sprunget og kastet. Lørdag blev der vundet to flotte sølvmedaljer i aldersgruppen piger 14-15 år. På 300 m løb Nora Grønnegaard Fischer sølvet hjem i tiden 41.59 sek. og Smilla Hytholm Alex Petersen sprang sig til en flot sølvmedalje i Trespring med et spring på 10.08 m. Begge satte hermed også nye klubrekorder.

Fire af de 14-15 årige Holte drenge hev bronze hjem på 4x100 m stafet, hvor Gustav Stetkær Bohr, Oscar Egelund, Sebastian Glyb og Caspar Seehuusen løb i tiden 47.77 sek. Sidste sølv medalje lørdag stod Tina Gellin for, i kvindernes (20-22år) højdespring.

De flotte resultater fortsatte søndag, da Marius Hytholm Alex Petersen vandt guld i højdespring. 18-årige Marius sprang imponerende 2.03m i aldersgruppen drenge 18-19 år, og sikrede sig titlen som dansk ungdomsmester i højdespring for fjerde år i træk.

Nora Grønnegaard Fischer var igen på banen søndag og løb sig til en flot bronzemedalje på 200m og hos drengene sikrede Sebastian Glyb sig bronze medalje på både 100 m hæk samt på 200m, Holte atleten Caroline Amalie Jensen sluttede weekendens flotte medaljehøst med en guld medalje på 5000m for kvinder 20-22 år i tiden 19.01.06 min.

Publiceret 07 September 2019 08:00