Cecilie Mayer vinder EM-guld. Pressefoto

Cecilie Mayer vinder EM-guld. Pressefoto

EM guld til Birkerød Squash

Cecilie Mayer fra Birkerød Squash vinder EM i squash for veteraner

Sport Cecilie Mayer fra Birkerød Squash vinder EM i squash for veteraner - +35 år.

I den seneste uge blev der afholdt EM i squash for veteraner i Wien i Østrig. For første gang nogensinde stillede en Birkerød spiller op til Vet-EM og hun kom, så og sejrede. ”Cille” bringer dermed ikke bare det første Europamesterskab med hjem til Birkerød, men faktisk det første Squash-europamesterskab med hjem til hele Danmark, skriver Birkerød Squash i en pressemeddelelse.

Veteran EM spilles for både damer og herrer, og selvom der også er spillere på den professionelle squash PSA-tour, der er over 35 år, kan man stille op i rækker, der inddeles efter alder i ”5 års grupper” fra 35+ år og helt op til 70+ år.

Fantastisk sæson

Med sit europamesterskab kroner Cecilie Mayer dermed en fantastisk sæson 2018/2019, der også tæller det danske holdmesterskab for damer i elitedivisionen sammen med de andre seje Birkerød damer og en flot 3. plads ved Maccabi Games i Budapest i sidste måned.

Cecilie Mayer startede i Birkerøds tennisafdeling og skiftede over til squash, da hun var 18 år. Ret hurtigt blev det klart, at squashketcheren lå bedre i hånden end tennisketcheren, så der har den ligget siden. Det er blevet til et træningsophold i Australien, turneringer i udlandet og flere medaljer ved individuelt- og hold- Danmarksmesterskabet.

Publiceret 07 September 2019 10:30