Der er adventskoncert søndag  i Søllerød.
Der er adventskoncert søndag i Søllerød.
Del på Facebook
Del på Twitter
Udskriv
Send e-mail

Adventskoncert i Søllerød Kirke

1. søndag i advent fejres søndag 3. december i Søllerød Kirke med en barrokkoncert

Der er to store værker for solister, kor og orkester på programmet, når der søndag inviteres til adventskoncert i Søllerød. Koncerten finder sted kl. 15, og her kan man opleve Bachs Kantate nr. 61 'Nun komm, der heiden Heiland' samt Vivaldis 'Gloria'.

Obo og trompet

Medvirkende er kirkens udvidede kantori, hvis medlemmer er aktive både som solister og kor, samt Rudersdal Barokensemble, suppleret med obo og trompet.

Imellem korværkerne bliver der lejlighed til at høre en tredje barokkomponist, nemlig Francesco Manfredini, repræsenteret ved dennes 'Julekoncert', spillet af orkesteret.

Endelig er kirkens organist Flemming Dreisig solist ved nogle indslag for orgel, som benytter samme koraler som Bach-kantaten.

Gratis at deltage

Der er fri entre, og efter koncerten vil menighedsrådet være vært ved en forfriskning i Sognegården.

adk

Publiceret: 29. November 2017 14:00

Tilmeld dig vores nyhedsbrev og få de lokale nyheder og
annoncer hver dag fra Rudersdal Avis