Den 9. juni 1864 ankom det første tog på Nordbanen til Birkerød. Jernbanen fik en enorm betydning for Birkerøds udvikling, som med et slag var i fast forbindelse med København, Hillerød og Helsingør.
Her på stationsbilledet opleves en sommerdag med travlhed på perronen, da toget fra København just er ankommet. Bemærk de udvendige trinbrætter langs vognenes sider, som konduktøren balancerede på, når han billetterede de rejsende, mens toget var i fart – sikkert noget af en kold oplevelse om vinteren.
Kort fra ca. 1910, fremdraget af arkivar Morten Trommer, Historisk Arkiv for Rudersdal Kommune. (Tekst: Jens Bruhn)
Tekst: Jens Bruhn