Løbsarrangør Tor Rønnow til venstre byder sammen med TV-lægen Jerk W. Langer velkommen til endnu en udgave af Garmin Rudersdal Marathon.
Løbsarrangør Tor Rønnow til venstre byder sammen med TV-lægen Jerk W. Langer velkommen til endnu en udgave af Garmin Rudersdal Marathon.
Del på Facebook
Del på Twitter
Udskriv
Send e-mail

Langer i det lange løb

TV-lægen Jerk Langer lægger vejen forbi Garmin Rudersdal Marathon.

Af Lars Olrik
Det næste Garmin Rudersdal Marathon, der løbes søndag den 22. marts 2009, får besøg af Jerk W. Langer, der både er læge, forfatter, videnskabsjournalist og marathonløber i Sparta.

Langer er blandt andet kendt som TV-læge i God Morgen Danmark på TV2 og skribent i medier som Berlingske Tidende, BT og Illustreret Videnskab.

Den ansete og lune læge vil causere over spørgsmålet om, hvor vidt maratonløb overhovedet kan karakteriseres som sundt, når videnskabelige undersøgelser viser, at én ud af 75.000 deltagere dør i forbindelse med eller efter anstrengelserne.

Frist første marts

"Vi får status på den nyeste viden, og så må vi jo se, om vi overhovedet tør løbe bagefter," griner løbsarrangør Tor Rønnow.

Med den store popularitet, løbet nyder, bør Rønnow dog ikke have den store grund til bekymring.

Garmin Rudersdal marathon sætter deltagerrekord, hver gang det afvikles, og er blevet det helt store hit hos adskillige af Danmarks og Sveriges mest erfarne og aktive marathonløbere, der nyder at gennemføre i grupper og dermed få tilført sporten et unikt, socialt aspekt.

Der er tilmeldingsfrist den 1. marts, og du kan læse mere på løbets hjemmeside www.rudersdalmarathon.dk

Publiceret: 23. Februar 2009 01:12

Tilmeld dig vores nyhedsbrev og få de lokale nyheder hver
dag fra Rudersdal Avis

ANNONCER
Se flere