Bodil Lund kommer i dagene op til 1. søndag i advent til Birkerød julemarked med sine ugler. Pressefoto
Bodil Lund kommer i dagene op til 1. søndag i advent til Birkerød julemarked med sine ugler. Pressefoto
Del på Facebook
Del på Twitter
Udskriv
Send e-mail

Biblioteket er klar til julemarked

Traditionen tro er der julemarked på Birkerød Bibliotek i dagene op til 1. søndag i advent - 3. december.

Bygningen er fyldt med stadeholdere, som alle sælger udelukkende hjemmeforarbejdede sager, både julepynt, juledekorationer, adventskranse, håndstøbte lys, hånddrejede trævarer som pibestativer, piber og massser af julenisser. Derudover kan man finde marmelader og syltetøj, honning m.v.

Desuden er der strikbluser og trøjer til både børn og voksne, filtede indesko, hjemmestrikkede sokker, vanter, handsker, huer til både børn og voksne, tasker, punge, grydelapper, glasdekorationer, smykker, malede sten med sjove motiver til udendørs brug og - som en ny trend - baby- og børnetøj.

Folkedanserforeningen sørger traditionen tro for, at der er café i store sal på 1. sal, - her kan man holde pause og sidde ned og drikke kaffe/te, gløgg samt spise kage eller æbleskiver.

Birkerød julemarked er åben torsdag 30. november kl. 13-18, fredag 1. december kl. 13-18, og lørdag 2. december kl. 10-14.jbe

Publiceret: 28. November 2017 14:00

Tilmeld dig vores nyhedsbrev og få de lokale nyheder og
annoncer hver dag fra Rudersdal Avis