Birkerød Basketballklubs U16-damer var et af de hold, der tog store skalpe i løbet af ugen, da de besejrede såvel Hørsholm som Køge.
Birkerød Basketballklubs U16-damer var et af de hold, der tog store skalpe i løbet af ugen, da de besejrede såvel Hørsholm som Køge.
Del på Facebook
Del på Twitter
Udskriv
Send e-mail

Birkerød Basket brager igennem

Birkerød Basketballklubs hold brillerede ved stort set at vinde revl og krat i den forløbne uge

Af Lars Olrik

Hvis girafferne fra Birkerød Basket føler, de for øjeblikket rider på en bølge af de bedre, kan man ikke fortænke dem i det.

Således indledte klubbens U19-herrehold, som spiller i den landsdækkende mesterrække, ugen med at vinde deres 1/8-dels finale i pokalturneringen over ærkerivalerne fra Hørsholm.

Drengene kom med masser af kampgejst og vilje, som resulterede i et komfortabelt pointforspring, som Hørsholm aldrig åd sig afgørende ind på, og dermed spillede Birkerød sig videre med en sejr på 59-48.

I turneringen mødte man SISU, og her var der tale om stor jævnbyrdighed i første quarter.

Efterfølgende fik Birkerød dog skabt kontrol over kampen og sluttede i opvisningsstil med 71-59 på tavlen.

Også klubbens U14-drenge i mesterrækken klarer sig flot.

De vandt tidligere på måneden første turneringskamp over Gladsaxe og fulgte fornemt op med også at besejre Værløse, mens det i grand-prix-turneringen er blevet til to sejre og to nederlag.

I samme turnering vandt Birkerøds U16-piger over både Hørsholm og Køge, som de ikke tidligere har slået, mens forbedret så meget og lagde grunden til sejrene.

En helt igennem flot spillerunde af giraffer i alle aldre blev toppet af med tre flotte sejre til de små U10-spillere over henholdsvis Glostrup, Copenhagen International School og Værløse.

Publiceret: 26. Oktober 2015 01:12

Tilmeld dig vores nyhedsbrev og få de lokale nyheder hver
dag fra Rudersdal Avis

ANNONCER
Se flere
Politiken
Seneste nyt
Ekstra Bladet
Seneste nyt
Jyllands-Posten
Seneste nyt