Del på Facebook
Del på Twitter
Udskriv
Send e-mail

Birkerød får musikøvelokaler

Få indflydelse på fremtidens musikliv - kom med til idémøde

I sensommeren begynder byggeriet af foreløbigt to øvelokaler i Kulturcenter Mantzius i Birkerød. Mantzius Live, Ung i Rudersdal og Rudersdal Musikskole inviterer den 15. august kl. 19 til info- og idemøde for fremtidige brugere.

På mødet vil der være generel information om de kommende øvelokaler, men arrangørerne vil gerne åbne en dialog med fremtidige bruger om, hvad de har af behov og ønsker til lokalerne. Lokalerne er primært tiltænkt børn og unge i kommunen, men kommunes øvrige borgere er også velkommen til at bruge lokalerne mod betaling. Mødet holdes i de kommende øvelokaler på 2. sal i 1905-fløjen.

Øvelokaler bliver en del af det nye performancehus i 1905-fløjen, som udover øvelokalerne, får et rum til elektronisk musik og programmering, øverum til Teatergruppen Limenas og en mindre teatersal med en scene - '1905 Scenen', som kan bruges til teater, cafe-koncerter, orkester- og korøvning.

Publiceret: 11. August 2017 08:00

Tilmeld dig vores nyhedsbrev og få de lokale nyheder hver
dag fra Rudersdal Avis

ANNONCER
Se flere