Det danske fysikolympiadehold med to sølvmedaljer, to2 bronzemedaljer og en særligt hædrende udmærkelse, hvor Lasse Harboe Wolff fra Birkerød holder solbrillestilen til højre. Pressefoto
Det danske fysikolympiadehold med to sølvmedaljer, to2 bronzemedaljer og en særligt hædrende udmærkelse, hvor Lasse Harboe Wolff fra Birkerød holder solbrillestilen til højre. Pressefoto
Skriv kommentar
Del på Facebook
Del på Twitter
Udskriv
Send e-mail

Birkerødstudent tog sølv ved fysik-OL

Lasse Harboe Wolff fra Birkerød vandt sølvmedalje ved den store internationale fysikolympiade i Yogyakarta på Java

Fysikfænomenet Lasse Harboe Wolff fra Birkerød vandt sølvmedalje ved den store internationale fysikolympiade, som netop har været afholdt i Yogyakarta på Java.

Lasse blev student fra Birkerød Gymnasium for en måned siden. Her har han fra starten gjort sig bemærket ved sin helt usædvanlige matematik- og fysikbegavelse.

Hans lærere irettesatte ham i 1g, når han sad og læste bøger under bordet i timerne – indtil de opdagede, at det var lærebøger i kvantemekanik og universitetsmatematik, den unge Lasse læste.

Lasses lærere har gennem de tre gymnasieår sørget for at give ham ekstra udfordringer, og træningen til fysikolympiaden har yderligere gjort ham til den stærke fysiker, han nu er blevet.

Hjem med bronze i 2016

Allerede i 2016 vandt Lasse Harboe Wolff en imponerende bronzemedalje på den internationale fysikolympiade i Schweiz, og i år er det altså blevet til sølv.

Fysikolympiaden afholdes hvert år i forskellige lande.

I 2013 var Danmark vært for det store arrangement, og ved årets olympiade i Indonesien deltog 400 omhyggeligt udvalgte og dygtige elever fra 86 lande, heriblandt de fem danske studenter Asger Mikkelsen, Malthe Andersen, Oscar Emil Sommer, Zaka Humlesen og altså Lasse Harboe Wolff, som er fra Birkerød.

Lasse Harboe Wolff modtager sin sølvmedalje ved IPhO2017 i Yogyakarta, Indonesien i konkurrencen med 400 udvalgte elever fra 86 lande. Pressefoto
Lasse Harboe Wolff modtager sin sølvmedalje ved IPhO2017 i Yogyakarta, Indonesien i konkurrencen med 400 udvalgte elever fra 86 lande. Pressefoto

Berygtet sværhedsgrad

Både de teoretiske og de eksperimentelle fysikopgaver ved fysikolympiaden er berygtede for at være ekstremt vanskelige, og selv universitetsstuderende vil have svært ved at løse dem.

Alligevel klarede det danske hold af gymnasieelever sig historisk godt på IphO 2017 i kampen om de eftertragtede og nærmest uopnåelige priser: eleverne hjembragte to sølvmedaljer, to bronzemedaljer, og dertil en særligt hædrende udmærkelse.

Man kommer ikke sovende til så flot et resultat, og alle fem danskere har da også trænet intenst i månederne frem mod olympiaden, samtidigt med deres studentereksamener.

Eleverne vendte glade og trætte hjem til Danmark tirsdag 25 juli med deres medaljer og udmærkelser – og med adskillige nye venskaber med dygtige unge fysikere fra andre lande. jesl

Publiceret: 01. August 2017 12:00

Tilmeld dig vores nyhedsbrev og få de lokale nyheder hver
dag fra Rudersdal Avis

ANNONCER
Se flere
Politiken
Seneste nyt
Ekstra Bladet
Seneste nyt
Jyllands-Posten
Seneste nyt