Gitte med Det Grønne Flag.
Gitte med Det Grønne Flag.
Del på Facebook
Del på Twitter
Udskriv
Send e-mail

Byens første Naturdagplejer

Gitte Østermann er netop blevet certificeret som kommunens første Naturdagplejer. Borgmesteren var med til at fejre hende.

Dagplejer Gitte Dalgaard Østermann blev 1.august certificeret Naturdagplejer gennem Friluftsrådet og De Grønne Spirer. Dermed kan Gitte som den første i Rudersdal Kommune tilbyde dagpleje med et dokumenteret og vedvarende fokus på naturoplevelser, og det blev fejret ved en lille ceremoni hjemme hos hovedpersonen.

Blandt gæsterne var borgmester Jens Ive, de fire dagplejebørn og deres forældre samt Lissi Thomsen fra dagplejen.

Gitte fik overrakt Friluftsrådets Grønne flag, som nu kan vejre indtil næste år, hvor Gitte skal genansøge om sin status som Naturdagplejer.

For at blive certificeret er der selvsagt nogle kriterier, som skal opfyldes. Dagplejen skal på tur i naturen hver uge, børnene skal introduceres til årstidernes skiften og vind og vejr. Børnene er med til at plante, så og høste, så de får indsigt i madens vej fra jord til bord. Dagplejeren skal udfylde en årsplan, der viser hvilke aktiviteter, der laves hver måned. Desuden skal dagplejeren deltage i én-to ’grønne spirer’-kurser.

Både Jens Ive og Gitte håber, at endnu flere dagpleje kollegaer vil følge efter, skriver de i en pressemeddelelse. srj

Jens Ive fremhævede i sin tale naturens vigtighed for børnenes udvikling.
Jens Ive fremhævede i sin tale naturens vigtighed for børnenes udvikling.

Børnene fik overrakt et certifikat som bevis på, at de har deltaget i naturaktiviteterne og nu kan kalde sig Naturbørn.
Børnene fik overrakt et certifikat som bevis på, at de har deltaget i naturaktiviteterne og nu kan kalde sig Naturbørn.
Publiceret: 10. August 2017 01:12

Tilmeld dig vores nyhedsbrev og få de lokale nyheder hver
dag fra Rudersdal Avis

ANNONCER
Se flere
Politiken
Seneste nyt
Ekstra Bladet
Seneste nyt
Jyllands-Posten
Seneste nyt