Codings Pirates, der forener leg og teknologi åbner ny lokalforening i Birkerød for børn og unge i alderen 8-17 år.
Codings Pirates, der forener leg og teknologi åbner ny lokalforening i Birkerød for børn og unge i alderen 8-17 år.
Skriv kommentar
Del på Facebook
Del på Twitter
Udskriv
Send e-mail

Coding Pirates åbner lokalafdeling i Birkerød

Codings Pirates, der forener leg og teknologi åbner ny lokalforening i Birkerød for børn og unge i alderen 8-17 år

Coding Pirates er en landsdækkende forening, der siden begyndelsen i 2014 har lavet workshops for børn og unge om it-kreativitet, designprocesser og læring om nye teknologier. Børnene og de frivillige leger, bygger og lærer med teknologier og på den måde får børnene et andet kendskab til teknologien.

Lørdag den 9. april mellem 11-13 vil der være et arrangement på Hovedbiblioteket i Birkerød, hvor interesserede børn og eventuelt frivillige kan komme og få en snak med Coding Pirates. Det bliver også muligt at prøve nogle af de teknologier vi vil arbejde med, samt møde initiativtagerne bag Coding Pirates Birkerød.

Fra maj måned og frem vil Coding Pirates mødes hver torsdag fra 16.30 til 18.30 på biblioteket med plads til 20 børn og unge i alderen 8-17 år.

Stimulere børnene

Frederik Liljefred, der er en af initiativtagerne ser frem til at møde de unge.

”Vi ønsker at være med til at stimulere børnene og de unges nysgerrighed for teknologier og skabe nogle unge mennesker, som ikke bare er almindelige it-forbrugere, men også har en underliggende teknologiforståelse,” siger han i en pressemeddelelse.

Stiftelsen af Coding Pirates i Birkerød er i høj grad kommet i værk grundet Rudersdal bibliotekernes engagement og mulighed for at lægge lokaler til.

To teknologier

Kirstine Hagen Thomasen, Bibliotekar og frivilligkoordinator fortæller;

"Rudersdal Bibliotekerne vil gerne støtte børns læring og kreativitet, og vi ser det som en vigtig opgave at bakke op om de frivilliges indsats og engagement,” siger hun.

I starten vil vi arbejde med to teknologier: Scratch og Arduino, men på sigt ønsker vi også muligheden for at arbejde med andre teknologier som eksempelvis LEGO Mindstorms, Little Bits, 3D printere, Ozobots, Raspberry Pi og Lilypads.

”Det er klart at, hvis der for eksempel er lokale virksomheder, som synes at det lyder spændende og vil indgå i en form for partnerskab, så vil vi som nystartet forening have bedre mulighed for at realisere nogle af de tanker og projekter vi har for børnene,” siger Frederik Liljefred.

/pm

Publiceret: 06. April 2016 14:00
¨

Tilmeld dig vores nyhedsbrev og få de lokale nyheder hver
dag fra Rudersdal Avis

Annonce
Annonce
ANNONCER
Se flere