Del på Facebook
Del på Twitter
Udskriv
Send e-mail

Dalende interesse for politik

Interessen for lokalpolitik daler. Borgmester Jens Ive tror ikke interessen forsvinder, men der skal arbejdes for demokratiet

Rudersdal Kommune er en af de kommuner i landet der traditionelt har en høj stemmeprocent ved kommunalvalget. Ved kommunalvalget i 2013 var den samlede stemmeprocent på 75,79. Næsten 4 procent højere end landsgennemsnittet og 6.1 procent højere end det forrige kommunalvalg. På landsplan lå Fanø som topscorer med 83,7 procent, mens København lå lavest og kun fik trukket 61,3 procent af borgerne til stemmeurnerne.

Den samlede valgdeltagelse var 6,1 procentpoint højere end ved valget i 2009 og det flotte resultat skyldes i høj grad effektive kampagner for at få unge – og alle andre – til at stemme. Desværre tegner en ny rapport fra VIVE – Viden til Velfærd Det Nationale Forsknings- og Analysecenter for Velfærd et dystert billede af interessen for lokalpolitik Forskerne bag rapporten, der er udarbejdet af VIVE, er kommet frem til resultater, der viser at både interessen for og viden om kommunalpolitik daler. Næsten halvdelen af de adspurgte (48 %) giver udtryk for, at de er meget eller noget interesserede i lokalpolitik, men samtidig viser undersøgelsen, at interessen for lokalpolitik har været svagt faldende de senere år.

”Jamen bekymrer mig da. Men man skal tage det med et gran salt. Der har tidligere været dommedags ryster fremme om demokratiets undergang, men ved det sidste valg der havde vi en imponerende valgdeltagelse her i Rudersdal, siger borgmester Jens Ive.

Han mener ikke, som eksperten Mads Kæmsgaard Eberholst, at demokratiet har trangere kår efter kommunenesammenlægningerne.

“Det er jeg er ikke enig i. Det man måske har fjernet er i de mindste kommuner er, at man før i tiden mødte sin lokale politiker i købmanden over kølediske og kunne tage en snak der. Men jeg oplever, at vi har større borgerinddragelse og kommer mere ud nu. Og for lokalpolitikerne er stemmerne lige relevante om de kommer fra Skodsborg eller Birkerød eller et andet sted i kommunen,” siger han.

Unge skal inddrages

De unge mellem 18-24 år er typisk er førstegangsvælgere. Og de interesserer sig ikke så meget for lokalpolitik og de ved ikke så meget om hvad der sker i lokalpolitik. Det konkluderer VIVE's undersøgelser. Den udfordring prøver Rudersdal Kommune også at imødekomme og som en direkte konsekvens af, at de unge stemmer mere end andre aldersgrupper, er der i år satr nye tiltag i søen for at få unge til at blive unge vælgere.

”Der er brug for konstant opmærksomhed for at få unge til at stemme. Og vi går ud på gymnasierne og oplyser om valget og inddrager de unge som valgtilforordnede. Det gør vi fordi vi skal inddrage dem i demokratiet og gøre dem, så det bliver naturligt at gå ned at stemme,” siger Jens Ive.

Efterlyser fællesskabsfølelse

Analysen viser, at et flertal af borgerne (60 %) mener, at et godt lokalt selvstyre er et spørgsmål om, hvorvidt kommunen tilvejebringer den nødvendige service og faciliteter, mens 40 % betoner det demokratiske aspekt. Lægger man som borger på denne måde vægt på service frem for demokrati i et godt lokalstyre, så tenderer man samtidig også til at lægge mindre vægt på aktiv deltagelse i lokaldemokratiet. Kommunen ses primært som serviceleverandør og ikke som en demokratisk arena, hvor man som borger er forpligtet til at deltage. I forhold til tidligere er der en klar tendens til, at serviceaspektet i lokaldemokratiet vægtes højere.

Jens Ive mener et af problemerne med at få folk til at interessere sig for lokalpolitik er at finde i netop denne generelle samfundstendens.

”Der er en udfordring i en tendens hvor vi er gået fra en fælleskabsforståelse til en forståelse af, at det handler om den enkelte og hvor man selv er i livet nu og her. Jeg vil ikke kalde det egoisme, men jeg plejer at sige, at 'kommune' er et fremmedord der kommer af 'fællesskab'. Det skal man huske. På godt og ondt.

Det glemmer vi. Mange mener, at kommunen bare er en servicevirksomhed, men det er også et forpligtende fællesskab,” siger borgmesteren.

“Man skal huske, at man som borger i repræsentativt demokrati deponerer sin stemme hos den kandidat eller den liste eller det parti man har stemt på og at vi, mellem valgene, i kommunalbestyrelsen skal træffe gode beslutninger på vegne af 56.000 borgere. Ikke vegne af en lokal gruppe eller enkelte personer. Vi er ofte et stort flertal bag i Rudersdal. Det skal dem, der i enkeltsager raser mod kommunalbestyrelsen huske på det. Og så skal de tage debatten med dem, de har stemt på og konfrontere dem,” siger han.

Jens Ive slutter af med at minde alle om, at demokratiet er noget der skal værnes om.

”Vi skal huske på, at demokrati ikke er en naturlov. Det skal forsvares og det er noget man skal bruge tid på,” siger han.

”Jeg er ikke bange for at interessen for lokalpolitik forsvinder. Vi skal bare holde dampen oppe. Det er i lokalpolitikken, at den rigtige og gode forankringen er hos vælgerne. Men det overlever ikke af sig selv. Vi skal arbejde med og for demokrati - både borgere og politikere,” siger han.

 

#RudersdalKV17 

Publiceret: 13. November 2017 17:00

Tilmeld dig vores nyhedsbrev og få de lokale nyheder og
annoncer hver dag fra Rudersdal Avis

DEBAT: Så kom brevet fra kirkekontoret
DEBAT: Så kom brevet fra kirkekontoret
Valget netop nu
Politiken
Seneste nyt
Ekstra Bladet
Seneste nyt
Jyllands-Posten
Seneste nyt