Del på Facebook
Del på Twitter
Udskriv
Send e-mail

De 7 kvikke: Kristine Thrane, Socialdemokratiet

Hver uge frem til valget har Rudersdal Avis stillet syv faste spørgsmål til partiernes spidskandidater

Hvad gør dig vred?

Uretfærdighed og respektløshed. Alt, fra folk der køre for stærkt i bil og udsætter andre for fare, til politikere, der lover skattelettelser, mens der samtidig skæres ned på hospitaler og uddannelse.

Hvis du skulle bosætte dig et andet sted i Danmark, hvor skulle det så være?

Bornholm – det eneste sted i Danmark hvor der er rigtig grundfjeld.

Hvad fik dig senest til at grine?

Nu griner jeg ret tit, men sidst jeg grinte meget højt var for et par dage siden, da jeg så den skøre og samtidig alvorlige tyske film: ”Min far Toni Erdmann”

Hvilken historisk begivenhed ville du gerne have været en del af?

Jeg drømmer jeg mig aldrig tilbage til nogen historiske begivenheder. Jeg tænker på fremtiden og lever i nuet.

Hvad er det vigtigste, din mor eller far har lært dig?

At acceptere og respektere alle andre mennesker, og hjælpe dem der har brug for det.

Hvad er din dårligste vane?

At bruge for meget tid på at læse nyheder.

Hvem i Kommunalbestyrelsen vil du helst:

1) Drikke en øl med? Jens Ive, så jeg samtidig kunne overbevise ham om at trække besparelserne på vores skoler tilbage, at vi skal have bedre normeringer i daginstitutionerne og rengøring til de ældre hver 2. uge.

2) Tage på road trip med? Eftersom jeg måske ikke helt kan nå at overbevise Jens Ive over en øl, så må jeg hellere tage ham på et road trip, så skulle jeg have tid nok.

3) Møde i en boksering? Alle gode gange tre – Jens Ive – jeg tror godt jeg kan klare ham.

Publiceret: 20. November 2017 11:48

Tilmeld dig vores nyhedsbrev og få de lokale nyheder og
annoncer hver dag fra Rudersdal Avis

DEBAT: Så kom brevet fra kirkekontoret
DEBAT: Så kom brevet fra kirkekontoret
Valget netop nu